star

Star. Fire danske arter af star: loppestar (Carex pulicaris) med et enkelt endestillet, tvekønnet aks; grå star (C. canescens) med flere ens aks, hvert med hunblomster i toppen og hanblomster ved grunden; stiv star (C. elata) og knippestar (C. pseudocyperus), begge med hanaks øverst og hunaks nederst i blomsterstanden. Nederst tv. blomsterstand samt skematiseret længdesnit af hunblomst fra den grønlandske og skandinaviske art sylstar (C. microglochin), der er omgivet af det flaskeformede forblad, frugthylstret (utriculus). Hunblomsten er i virkeligheden et reduceret aks, hvilket ses af, at der ofte er rester af dettes akse (rachilla) inde i frugthylstret. På danske arter er aksen dog helt bortreduceret.

.

Artikelstart

Star, Carex, slægt i halvgræsfamilien med ca. 2000 arter af flerårige, sjældent enårige urter i alle dele af verden. Stænglerne er i reglen skarpt trekantede og enten tæt samlede i tuer eller spredt fra en krybende jordstængel. Bladene er græsagtige. Blomsterne er særkønnede uden bloster. Hunblomsten er omgivet af et flaskeformet støtteblad, frugthylsteret, hvorfra støvfangene rager ud; frugten er en nød. Blomsterne sidder skruestillet, enten i tvekønnede aks eller i særskilte han- eller hunaks. Blomsterstanden er ofte stærkt sammensat med aksene i top.

Star er med 55 arter den største slægt af blomsterplanter i Danmark og talrigt repræsenteret i de fleste af vore naturlige plantesamfund. I klitter og på sandmarker finder man sandstar (Carex arenaria, soldaterstar) med rækkestillede skud fra den lange, krybende jordstængel. I ådale, moser og ved søbredder danner topstar (C. paniculata) og stiv star (C. elata) meterhøje, tætte tuer. Næbstar (C. rostrata) med luftfyldt frugthylster (vandspredning) danner grågrønne bevoksninger i åbne kær. Skovstar (C. sylvatica) med 2-3 tynde, hængende hunaks er almindelig på muldbund i bøgeskov. Pillestar (C. pilulifera) med håret frugthylster vokser i småtuer på heder, overdrev og morbund i skove.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig