støjforurening

Artikelstart

Støjforurening, støj, der virker generende i miljøet og kan forårsage høreskader, forstyrre dyrelivet o.l. Trafikstøj fra veje er den væsentligste støjkilde i Danmark. Ca. 785.000 boliger var omkring 2014 støjmæssigt belastet over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi; næsten hver tredje bolig er belastet med vejstøj over grænseværdien.

Støj måles for det meste som lydtryksniveauet i decibel (dB). Det menneskelige øre er følsomt for lyde inden for frekvensområdet 20-20.000 hertz (Hz) og særlig følsomt i området 2000-5000 Hz. Den mindste ændring i lydtryksniveauet, øret kan opfatte, er ca. 1 dB. En forøgelse på 8-10 dB opfattes som en fordobling af lydens styrke. Fordobles afstanden fra en punktformig lydkilde, fx en bil, aftager lydtryksniveauet med ca. 6 dB, mens det fra en linjeformet lydkilde som fx en vej eller jernbane bliver 3-5 dB lavere. For at efterligne ørets lydopfattelse indbygges i støjmåleudstyr et såkaldt A-filter (se A-vægtning), og lydtryksniveauet angives da i dB(A). Hvor støjniveauet varierer som i fx vejtrafik, anvendes "det energiækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau", LAeq, der er en gennemsnitsværdi, som ofte måles over en 24-timers-periode og ligeledes angives i dB(A).

Lyde under 20 Hz kaldes infralyd og opfattes mest som en fysisk påvirkning af trommehinden. Det kan virke stærkt generende, selvom lydtryksniveauet kun er lidt kraftigere end høretærsklen. Ultralyd er lyde over 20.000 Hz og kan i modsætning til infralyd i reglen ikke opfattes af det menneskelige øre.

Lydtryksniveauer under 75 dB(A) forårsager almindeligvis ikke fysiologiske høreskader, men kan føles generende og medføre fx stress, søvnbesvær og nedsat koncentrationsevne. Udsættes personer under søvn for høje lydtryksniveauer, forkortes perioderne med den dybe, drømmegivende REM-søvn. Det kan bl.a. medvirke til forhøjet blodtryk og kredsløbsforstyrrelser. Ved almindelig samtale, hvor lydtryksniveauet er på ca. 55 dB(A), kan baggrundsstøj, der er 10 dB(A) lavere, vanskeliggøre forståelsen. Særlig følsomme for kraftig baggrundsstøj er børn, der lærer at tale, blinde, som orienterer sig vha. lydindtryk, og hørehæmmede, der har svært ved at skelne tale fra støj. Se støjskader.

Trafikstøj

Støj fra trafik opfattes af 15-20 % af befolkningen som stærkt generende ved et lydtryksniveau på 55 dB(A), mens mere end halvdelen føler sig meget stærkt generet ved 65 dB(A) og derover.

I vejtrafikken afhænger støjniveauet især af antallet og sammensætningen af køretøjer, hastigheden og kørselsmåden. En jævn kørsel støjer mindre end en ujævn med mange opbremsninger og accelerationer. En personbil, der i jævn fart kører 80 km/h, støjer i 7,5 m afstand ca. 79 dB(A), mens støjniveauet fra en bus eller lastbil med to aksler er ca. 86 dB. Støjen kommer især fra motoren og ved dækkenes vibration ved kontakt med vejbanen. For personbiler er støjen fra motoren som regel kraftigere end støjen fra dæk og vejbane ved hastigheder op til 50 km/h, mens motorstøjen er kraftigere end dæk- og vejbanestøjen op til 70-80 km/h for busser, lastbiler og andre tunge køretøjer.

Støjbekæmpelse

Når nye boligområder, veje, industrier og andre arealanvendelser projekteres, skal der tages særlig hensyn til støjgener og andre miljøforhold. Gennem kommuneplaner søger man at sikre, at boliger placeres i så stor afstand fra fx industrier, veje og jernbaner, at støjen herfra ikke virker generende. Særlig støjende aktiviteter som fx lufthavne, visse industrier, motorsportsbaner og skydebaner skal altid have miljøgodkendelse, inden de sættes i drift.

De danske myndigheder har fastsat vejledende øvre grænser for støjniveauet i fx boliger, på arbejdspladser og i de ydre omgivelser. Efter bygningsreglementerne bør det indendørs støjniveau i nye boliger ikke overstige 30 dB(A), mens den øvre grænse i arbejdsmiljøet er 85 dB(A). For trafikstøj er de vejledende grænseværdier som hovedregel fastsat til et niveau, hvor højst 10-15 % af befolkningen føler sig stærkt generet. I boligområder er den øvre grænse 58 dB(A), i sommerhusområder og på rekreative arealer i det åbne land 53 dB(A) og ved fx kontorer og hoteller 63 dB(A). Ved flyvepladser er den øvre grænse for flystøj i boligområder 55 dB(A) fra større lufthavne og 45 dB(A) fra de mindre.

Støjgener kan afværges ved at nedsætte støjen ved selve kilden, dæmpe dens udbredelse i omgivelserne eller ved at beskytte modtageren med fx personligt høreværn. I boliger kan man nedbringe støjen ved bl.a. at lydisolere lofter, ydermure, skillevægge, etageadskillelser og vinduer, på arbejdspladser ved fx at udskifte støjende maskiner med mere støjsvage eller indkapsle maskinerne i lydisolerende materialer.

Udsendelsen af støj fra nye køretøjer reguleres efter EU-direktiver. Siden 1972 er kravene strammet væsentligt; for personbiler fra 82 til 72 dB og for tunge køretøjer fra 91 til 74 dB i 2013. Støjen fra dæk og vejbane kan nedsættes med op mod 3-5 dB ved at anvende mere støjsvage dæk og udskifte den almindeligt anvendte asfaltbeton med finkornet drænasfalt, der indeholder store, støjdæmpende luftrum.

I byernes boligområder er støjniveauet fra vejtrafikken nedbragt væsentligt ved at hastighedsgrænserne er sat ned og al trafik eller kun tunge køretøjer dirigeret til særlige forbindelsesveje uden om de tætbeboede boligområder. Halveres antallet af køretøjer, nedsættes støjniveauet med ca. 3 dB(A), og når hastigheden sænkes fra 60 km/h til 50 km/h, bliver støjniveauet ca. 2 dB(A) lavere. Langs stærkt trafikerede veje i eksisterende boligområder, hvor trafikstøjens udbredelse ikke kan dæmpes på anden måde, opsættes særlige støjskærme eller anlægges støjvolde og beplantninger (se støjafskærmning). Desuden kan det være nødvendigt at lydisolere facader og vinduer, fx i de øverste boliger i etagebyggeri langs hovedfærdselsårer og i boliger ved store lufthavne som fx Kastrup Lufthavn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig