Sovemidler, hypnotika, lægemidler, som fremkalder og forlænger søvnen. Indtil 1950'erne var barbiturater de mest anvendte sovemidler, men efter fremkomsten af benzodiazepiner faldt forbruget af barbiturater, og de anvendes ikke mere som sovemedicin i Danmark, men kun som indsovningsmiddel indgivet intravenøst i drop som indledning til anæstesi. Benzodiazepiner har siden 1950'erne været de mest anvendte sovemidler (se psykofarmaka), men i 1990'erne er der desuden fremkommet andre (zopiclon og zolpidem), der hverken er kemisk beslægtede med benzodiazepiner eller barbiturater.

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner har ud over en søvndyssende virkning også en angstdæmpende, muskelafslappende og krampedæmpende virkning. De mindsker indsovningstiden og øger den samlede søvntid, men kvaliteten af søvnen ændres, idet varigheden af dyb søvn nedsættes. Indtaget som tabletter virker benzodiazepiner inden for 15-30 minutter. Der er udviklet en række benzodiazepiner, som stort set har de samme farmakologiske virkninger og virkemåde, idet de påvirker særlige benzodiazepinreceptorer i hjernen, hvorved der frigøres GABA (af eng. gamma-amino-butyric-acid), som er et signalstof, der hæmmer impulsoverførelsen mellem nerveceller.

Den væsentligste forskel på forskellige benzodiazepiner er varigheden af deres virkning, som varierer fra få timer til flere døgn. De benzodiazepiner, der anvendes som sovemedicin, har søvndyssende virkning i 4-8 timer, fx nitrazepam (Apodorm® og Mogadon®), således at morgensøvnighed og svimmelhed (hangover) så vidt muligt undgås.

Akutte bivirkninger er få ved anvendelse i de anbefalede doser, dog kan meget kortvirkende benzodiazepiner, fx triazolam (Halcion® og Rilamir®), fremkalde sløret bevidsthed (konfusion) og hallucinationer i opvågningsfasen, især hos ældre. Overdosering med benzodiazepiner kan fremkalde døsighed, sløvhed, svimmelhed og vejrtrækningsproblemer hos patienter med kroniske lungesygdomme. Meget store doser kan medføre døden.

Risikoen ved at anvende benzodiazepiner er misbrug og tilvænning. Tilvænning indtræder sædvanligvis efter ca. tre ugers daglig brug. De bør derfor kun anvendes i korte perioder. Ved længere tids brug kan ses nedsat koncentrationsevne, forlænget reaktionstid, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning. Ved pludseligt ophør efter lang tids brug af store doser kan der udløses abstinenssymptomer.

Andre sovemidler

Stofferne zopiclon (Imovane®) og zolpidem (Stilnoct®) er kemisk forskellige fra benzodiazepinerne, men virker søvndyssende og angstdæmpende på samme måde ved at påvirke nogle af benzodiazepinreceptorerne i hjernen. De har ringe muskelafslappende og krampedæmpende virkning, og der synes at være mindre risiko for udvikling af tilvænning og misbrug end ved brug af benzodiazepiner. Akutte bivirkninger og risiko ved overdosering adskiller sig formentlig ikke fra forholdene ved brug af benzodiazepiner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig