sonar

Sonar, akustisk teknik til at opspore og bestemme afstand og retning til genstande under vand, fx neddykkede ubåde, fiskestimer, miner eller andre lydreflekterende genstande.

Sonar er baseret på udsendelse af korte ultralydimpulser, fx med en frekvens på 30 kHz og en varighed på 0,2 s. Lydimpulser, som reflekteres fra genstande i vandet i form af et ekko, opfanges og bearbejdes til oplysninger om afstand og retning til genstanden.

Hvis genstanden bevæger sig, fx en ubåd, kan dennes hastighed også bestemmes, idet Dopplereffekten medfører, at den reflekterede lydbølge har en lidt højere frekvens end den primære, hvis genstanden nærmer sig, og lidt lavere frekvens, hvis genstanden fjerner sig. Ekkolod anvender også sonarprincippet, men lydbølgen er her kun rettet lodret nedad (se dybdemåler).

Sonar kan også anvendes til kommunikation gennem vandet. Det kræver en sender og en modtager hos begge parter.

Under 1. Verdenskrig brugtes i 1916 et såkaldt passivt sonarprincip til at detektere ubåde. Det bestod af en lang line med mikrofoner, som blev slæbt efter skibet og opfangede motor- og propelstøj fra ubådene. Et aktivt sonarsystem, som opfangede lydreflekser, blev udviklet af bl.a. fysikerne Ernest Rutherford og Paul Langevin; det var første gang i brug i 1918.

Under 2. Verdenskrig bidrog sonaren i væsentlig grad til de allieredes succes i kampen mod tyske ubåde. Siden har udviklingen af akustiske transducere og design af nye akustiske sendere med anvendelse af bl.a. piezoelektriske krystaller (se piezoelektricitet) gjort sonaren yderligere effektiv.

Sonar anvendes i industrirobotter, ligesom ultralydscanneren (se ultralydundersøgelse) er en slags sonar. I naturens verden benytter flagermus, visse huleboende fugle og tandhvaler reflekser af selvfrembragte lyde til at lokalisere deres bytte efter samme princip som sonar (se ekkolokalisering).