Mine, (af fr. mine 'grube', af kelt. opr.), sprængladning med en tændanordning; inddeles i landminer (panser- og personelminer) og søminer.

Oprindelig brugte man udtrykket om en gravet gang ind under et fæstningsanlæg; i bunden af denne gang anbragte man en afstivning, der kunne brændes bort, eller en sprængladning med det formål at ødelægge anlægget.

Senere betegner mine en sprængladning med tændsystem, der er indkapslet i en eller anden form for beholder og indrettet til at blive udløst og detonere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af et køretøj, en person eller et skib.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig