Enkelte skovlilje-arter repræsenterer angiveligt eksempler på mimicry. Mere præcist skulle naturlig selektion have medført evolution af specifikke ligheder med bestemte plantearter. Dette forudsætter bl.a., at de pågældende karaktertræk er arvelige, og at de udgør en selektiv fordel for skovliljen.
Det bedst dokumenterede eksempel er rød skovlilje, som især bestøves af nogle få arter af enlige bier af slægten saksebi (Chelostoma spp.). Hos disse bier samler hunnerne næsten udelukkende pollen i blomster af klokke-arter. Skønt vi mennesker opfatter en tydelig farveforskel mellem blomsterne af henholdsvis klokke og rød skovlilje, er farverne så godt som identiske inden for det spektrum af bølgelængder, som bierne kan se.
Når hanner af saksebier patruljerer fra klokke til klokke i deres søgen efter hunner inden for et område med forekomst af rød skovlilje, forveksler de jævnligt skovliljen med klokken. Gennem sin lighed med klokke-blomster bliver rød skovlilje således bestøvet uden at bruge ressourcer på produktion af nektar eller anden belønning til at sikre gentagne besøg af bestøveren. Frugtsætningen hos rød skovlilje er større, hvor skovliljen vokser sammen med en relevant klokke-art, end på steder, hvor klokken ikke forekommer. Dette er et tegn på, at skovliljens specifikke lighed med klokken i det arvelige karaktertræk blomsterfarve rent faktisk udgør en selektiv fordel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.