Skarabæer
Lille møggraver (Onthophagus similis) bliver 5-8 mm lang. Den er almindelig i det meste af Danmark og lever i både kvæg-, fåre- og hjortegødning.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 2.0

Skarabæer er en underfamilie af op til 30 mm lange biller i gruppen torbister. De kendetegnes bl.a. ved at lægge æg i gødningskugler, som de graver ned i jorden.

Faktaboks

Også kendt som

Scarabaeinae

Bedst kendt er den hellige skarabæ (pillebillen) (Scarabaeus sacer) fra Middelhavsområdet. Den samler kugler af gødning, som den ruller til et passende sted, graver dem ned og æder dem over en længere periode. Hunner ruller også kugler af gødning, som de graver længere ned og lægger æg på, hvorefter kuglerne tjener som føde for larverne. I oldtidens Egypten var den hellige skarabæ symbol på verdens skabelse, den opgående Sol og genopstandelse; har været brugt som amuletter og segl.

Skarabæer i Danmark

Skarabæer
Hannen af månetorbist (Copris lunaris) kan kendes på det lange, spidse horn i panden. Den er meget sjælden i Danmark.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Skarabæerne er repræsenteret af flere arter i Danmark. Den mest artsrige gruppe er møggraverne af slægten Onthophagus. Modsat fx den hellige skarabæ graver de gange direkte under gødningen og placerer deres gødningskugler der. Man kan derfor ikke opleve dem trillende afsted med gødningskugler som andre skarabæer.

En anden repræsentant for skarabæerne er den meget sjældne månetorbist (Copris lunaris), som i dag kun kendes fra Samsø og Nekselø. Den er vores største skarabæ og kan nå en længde på knap 2,5 cm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig