Et skafot er en forhøjning eller platform, hvorpå en dødsdømt henrettes ved halshugning.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet skafot kommer via nederlandsk schavot fra oldfransk chafaut, samme ord som katafalk.
skafot
Skafot. Danmarks sidste henrettelse med økse fandt sted i 1892 i statsfængslet i Horsens; den henrettede var Jens Nielsen. I 1882 blev Anders Nielsen, kaldet Sjællænder, halshugget på Sølvbjerghøj på Lolland ved den sidste offentlige henrettelse. Øksen her er fra 1600-tallet, og skafottet formentlig fra slutningen af 1700-tallet. Bladet er 50 cm bredt og vejer 5 kg. En henrettelse begynder med, at den dødsdømte bagbindes. De to jernbøjler åbnes, og den dømte anbringes med ansigtet nedad mellem de to stykker træ, hvorefter bøjlerne lukkes. Bødlen holder økseskaftet i højre hånd, mens øksen hæves i krogen (døllen). Venstre hånd slipper sit tag, og øksens vægt og bladets skarphed skiller hovedet fra kroppen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.