sivfrøer

Det er hovedsagelig ret små frøer med en længde på 15-40 mm; visse arter som Phlyctimantis maculatus kan dog blive op til ca. 65 mm lange. Det er generelt ret langlemmede, klatrende frøer, som let forveksles med løvfrøerne. En undtagelse er de jordlevende arter, som generelt er ret kortbenene og ofte bevæger sig i gang og løb fremfor i spring. Farvetegningen er meget variabel, men består oftest af sorte, brune, gule og hvide farver. Visse arter er dog meget farvestrålende. Hos flere arter i slægten Hyperolius er der ofte en enorm variation i farver og mønstre, ligesom de kan udvise en udpræget kønsdimorfi i farvetegningen.

Sivfrøerne findes hovedsagelig i Afrika syd for Sahara. Slægten Tachycnemis findes dog kun på Seychellerne, mens slægten Heterixalus er endemisk på Madagaskar. De findes på mange forskellige levesteder; fra åbne savanner, over buskstepper til regnskovsområder.

Sivfrøer er nataktive, og langt de flere er trælevende. Med enkelte undtagelse lever arterne i slægterne Kassina, Kassinula, Paracassina og Semnodactylus dog overvejende på jorden. Føden består hovedsagelig af insekter; de to arter i slægten Paracassina fra Etiopiens højland lever især af små snegle.

Alle sivfrøer lægger æg og har et fritsvømmende haletudsestadie. Nogle arter lægger æg i søer, vandhuller og langsomtflydende vandløb, mens andre lægger æggene på overhængende græs og blade, så haletudserne falder ned i vandet ved klækningen; hos slægten Afrixalus foldes bladet rundt om ægklumpen. Visse arter yngler i vandfyldte huller i træer.

• springpadder