singalesere

Artikelstart

Singalesere, befolkningsgruppe i Sri Lanka, der taler singalesisk, og som sandsynligvis er indvandret fra Indien omkring 1000 f.Kr. De udgør ca. 3/4 af landets befolkning eller ca. 15 mio. De er overvejende theravada-buddhister, men er inddelt i et kastesystem, der hovedsagelig er grupperet efter erhverv. Se også Sri Lanka (historie).

Faktaboks

Etymologi
Ordet singaleser kommer af sanskrit Siṃhala 'Sri Lanka', samme ord som Ceylon, af sanskrit siṃha 'løve'.

Sprog

Singalesisk (sinhala) er et nyindoarisk sprog, der i Sri Lanka er officielt sprog sammen med tamil. Nært beslægtet med singalesisk er divehi, sproget på Maldiverne. Singalesisk, der er udviklet af et nordvestligt middelindisk prakritsprog, er siden 200-t. f.Kr. kendt gennem en ubrudt række kilder, tidligst indskrifter skrevet i brahmi, fra 800-1000-t. oldsingalesiske digte indridset i klippehuler og fra 1100-t. især buddhistisk litteratur.

Singalesisk inddeles i fire udviklingstrin: singalesisk prakrit ca. 200 f.Kr.-400 e.Kr., protosingalesisk ca. 400-800, middelsingalesisk ca. 800-1200 samt moderne singalesisk fra 1200-t. Moderne singalesisk har til trods for Sri Lankas isolerede beliggenhed bevaret et indoarisk præg, især i morfologi og ordforråd, mens syntaks og stil er påvirket af dravidisk. Der er stor forskel på det arkaiske skriftsprog og det talte sprog. Singalesisk, hvis skrift er udviklet af brahmi og påvirket af den sydindiske grantha-skrift, har til stadighed optaget mange låneord fra sanskrit, ikke mindst i de seneste årtier, idet den videnskabelige og tekniske terminologi overvejende er baseret på sanskrit. Se også indoariske sprog.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig