Sagradabark, cascara sagrada, purshianabark, bark af et lille træ (amerikansk tørstetræ, Rhamnus purshiana) af vrietornfamilien, der vokser i det vestlige Nordamerika.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sagrada kommer af spansk sagrada, afledt af latin sacer 'hellig'.

Afkog af barken virker stærkt afførende, og ekstrakt af sagradabark anvendes stadig i beskedent omfang som afføringsmiddel. Virkningen skyldes indhold af antrakinoner, der giver livlige bevægelser i tyktarmen, så indholdet passerer hurtigt og ikke når at blive koncentreret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig