Afføringsmidler, laksantia, lægemidler, der fremskynder tarmudtømmelsen. Afføringsmidler benyttes hovedsageligt til behandling af forstoppelse, opstået pga. uheldige spisevaner, fx mangel på slaggestoffer og fibre i føden, eller som er opstået pga. hyppig undertrykkelse af den normale afføringstrang.

Faktaboks

Etymologi
Ordet laksantia kommer af latin laxare 'slippe, åbne'.

Afføringsmidler omfatter præparater, der ved at tilbageholde vand øger omfanget af tarmindholdet og/eller ved smøring blødgør konsistensen af dette (fx paraffinolie, hørfrø, loppefrø, laktulose og magnesia). Desuden midler, der primært stimulerer tarmmotorikken (fx rabarberrod, sennes, aloë, bisakodyl og natriumpikosulfat). Afføringsmidler fremmer således tarmens peristaltiske bevægelser og regulerer den normale afføringsrefleks.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig