Retningscosinus er i matematik cosinus til vinklen mellem en orienteret linje og en af akserne i et retvinklet koordinatsystem. Der er således i planen to og i rummet tre retningscosinuser for en given, orienteret linje, og de kan være såvel positive som negative. Retningscosinuser er ikke uafhængige, idet summen af deres kvadrater er lig med 1. Denne egenskab er en følge af Pythagoras' sætning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig