Repertoire er teaterstykker fra en stil- eller tidsperiode, fx det klassiske repertoire og det naturalistiske repertoire. Det er også en plan over et teaters eller et orkesters opførelser. Repertoiret er det konkrete og synlige udtryk for den kunstneriske ledelses idéer og hensigter.

Faktaboks

Etymologi

af fransk répertoire 'fortegnelse, katalog', af senlatin repertorium, afledning af reperire 'finde'

Repertoireteater

Et repertoireteater er et teater, hvor der som regel spilles en ny forestilling hver dag i modsætning til teatre, hvor den enkelte forestilling spilles hver dag i en længere periode og så skiftes ud.

I Danmark er det kun Det Kgl. Teater, der kan betegnes som repertoireteater. Repertoireteatrets grundlæggende forudsætning er et fast ensemble, og dets styrke er, at det med kort varsel, fx i sygdomstilfælde, kan skifte aftenens forestilling ud med en anden fra det faste repertoire.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig