Reinforceringssensitivitet er en individualiseret og personlighedspsykologisk tilgang til betingning, udarbejdet af Jeffrey Alan Gray. Teorien beskæftiger sig med, at mennesker reagerer forskelligt på belønning og straf.

Faktaboks

Også kendt som

På engelsk kaldes teorien for reinforcement sensitivity theory.

Teorien kaldes for reinforceringssensitivitet, da den handler om modtageligheden overfor reinforcere. De er udvalgt gennem evolution til at forstærke menneskers adfærd. Mad, sex og væske kendes som positive reinforcere, da de forstærker når de præsenteres. Derimod er fysisk skade kendt som en negativ reinforcer, da den forstærker når den fjernes.

BIS og BAS – De to neurologiske systemer

I sin oprindelige teori fremførte Gray, at mennesker besidder to forskellige neurologiske systemer. Et adfærdsaktiveringssystem (på engelsk: Behavioral activation/approach system, forkortes BAS) og et adfærdsinhibitionssystem (på engelsk: Behavioral inhibition system, forkortes BIS). Disse systemer regulerer effektiviteten af henholdsvis positive og negative reinforcere. Indenfor teorien, beskrives positive reinforcere som belønning og negative reinforcere som straf.

Essensen af den oprindelige teori er, at mennesker via evolution har arvet en sensitivitet overfor belønning og straf. For eksempel, vil nogle mennesker blive meget ked af at få skæld ud, hvorimod andre mennesker vil blive mindre påvirkede. På samme måde, vil nogle mennesker være meget glade for mad, hvorimod andre ikke vil opleve den samme glæde ved mad.

De to systemer er uafhængige af hinanden. Det betyder at man kan reagere meget på belønning og samtidig reagere meget på straf. Man kan altså blive påvirket meget af skæld ud, og samtidig være glad for mad. Omvendt kan man også være meget glad for mad, men ikke blive påvirket af skæld ud.

Relation til personlighed

Gray mente at mennesker, der reagerer mere på belønning (såsom ros) end på straf (såsom skæld ud), bliver betegnet som udadvendte, hvorimod dem der reagerer mere på straf end på belønning, bliver set som indadvendte. Det afgørende er balancen mellem straf og belønning.

Hvis man reagerer meget på begge dele, men primært på belønning, betegnes man som neurotisk udadvendt ifølge Gray. Neurotisk betyder i denne sammenhæng, at man er meget emotionelt påvirket. Hvis man reagerer meget på begge dele, men hovedsageligt på straf, klassificeres man som neurotisk indadvendt.

Teorien blev udviklet som et modsvar til Hans J. Eysencks model af personlighed. I dag anvendes reinforceringssensitivitet i relation til særligt femfaktormodellen af personlighed.

Operant betingning

Indenfor operant betingning anvender man begreberne positiv og negativ forstærkning (på engelsk reinforcement) til at beskrive den forstærkende effekt af henholdsvis positive og negative reinforcere. Når mad præsenteres, kaldes det for positiv forstærkning og når smerte fjernes, kaldes det for negativ forstærkning. Forstærkning øger sandsynligheden for at man gentager den adfærd, som man lavede lige inden man modtog en reinforcer. Hvis man åbner et skab og finder slik, er der større chance for at man gør det en anden gang.

Man anvender også begreberne positiv og negativ straf ved operant betingning. Negativ straf kan betyde at man fjerner mad. Positiv straf kan være en præsentation af stød. Straf betyder i denne sammenhæng, at man reducerer sandsynligheden for at adfærd som finder sted lige inden man oplever straf. Hvis man brænder sig på en kogeplade, er der lavere sandsynlighed for at man rører ved kogepladen en anden gang.

Straf betyder derfor indenfor operant betingning, at man reducere sandsynligheden for adfærd og kan være både positiv og negativ.

Modtagelighed overfor reinforcerne fremfor processen

Reinforceringssensitivitetsteori deler ikke den operante definition på straf. I stedet henviser sensitiviteten til selve reinforcerne, fremfor at pege på processerne kendt som positiv/negativ forstærkning og positiv/negativ straf fra operant betingning.

Reinforceringssensitivitet overfor straf er derfor modtageligheden overfor både negativ forstærkning og positiv straf, da sensitiviteten henviser til den negative reinforcer. Eksempelvis er reinforceringssensitivitet overfor straf netop modtageligheden overfor stød – uanset om stød fjernes eller introduceres.

På samme måde henviser reinforceringssensitivitet for belønning til sensitiviteten af positive reinforcere og derved både til processerne positiv forstærkning og negativ straf. For eksempel, er reinforceringssensitiviteten overfor mad både sensitiviteten overfor at få slik, ligesom den beskriver hvordan man reagerer når slik bliver fjernet.

FFFS – Det tredje system

Kæmp-flygt-frys systemet (på engelsk: Fight-flight-freeze system, forkortes FFFS) blev senere tilføjet af Gray og Neil McNaughton i år 2000.

Gray og McNaughton opdelte adfærdsinhibitionssystemet i to dele, hvoraf det ene beholdte navnet adfærdsinhibitionssystem (BIS), og det andet blev betegnet som kæmp-flygt-frys systemet. Kæmp-flygt-frys systemet omhandler sensitivitet overfor reinforcere, som truer overlevelsen (frygt), hvorimod adfærdsinhibitionssystemet vedrører reinforcere, som kan medføre angst.

Trods denne tilføjelse, har forskere været tilbageholdende med at anvende den senere udgave af modellen, muligvis grundet manglende spørgeskemaredskaber eller grundet en modvilje mod selve tilføjelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig