ravn

Ravn (Corvus corax).

.

Ravn (Corvus corax).

.

Artikelstart

Ravn, Corvus corax, spurvefugl af kragefuglenes familie. Ravnen, som er familiens største medlem (65 cm, 1-1,5 kg), er udbredt i det meste af Europa, Asien og Nordamerika samt i Nordafrika.

I Danmark er den en ret fåtallig ynglefugl med ca. 500-700 ynglepar, hyppigst i Syd- og Østjylland og på Fyn, men også spredt i resten af landet; bestanden har været i vækst siden 1960'erne. Tidligere var den almindelig i hele landet, men hårdnakket forfølgelse, bl.a. med giftudlægning, havde allerede omkring 1900 bragt bestanden ned på 50 par, og midt i 1900-t. resterede blot ti par. Forfølgelsen var primært et led i vildtplejen, begrundet i løst underbyggede formodninger om artens skade på småvildt. Den tager da også en del fugleæg og unger, men er i øvrigt nærmest altædende.

Ravnen er særdeles tilpasningsdygtig og anses for en af de mest intelligente fugle. Den har altid fascineret mennesker og indtager en fremtrædende plads i blandt andet nordisk og grønlandsk tradition og mytologi.

Se også kragefugle.

Symbolik

Symbolsk er ravne i europæisk litteratur ofte tydet negativt: som urene, kædet sammen med synd, ådsler og død. Dog er Odin i nordisk mytologi udstyret med to ravne, Hugin og Munin, som tankens og erindringens symboler. I den folkelige overlevering er ravnen en ulykkesfugl; forsømte børn har en "ravnemor", og man kan "stjæle som en ravn". Et motiv i folkedigtningen er valravnen, en forvandlet, dæmoniseret mand, der jagter blod fra spædbørn. De dystre sider af ravnens symbolik er også udfoldet i E.A. Poes digt The Raven (1845) og i Th. Bjørnvigs store stjernebilleddigt Ravnen (1968).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig