pund sterling

Artikelstart

Pund sterling, pund, engelsk møntenhed, oprindelig 240 sterling eller pence, præget som guldmønt i form af sovereign fra 1489, som sølvmønt kun præget en enkelt gang under Den Engelske Borgerkrig 1642-44; pengesedler på beløb i pund sterling er udstedt siden 1694. Fra decimaliseringen af pundet i 1971, forud for Storbritanniens tiltrædelse af EF (nu EU) pr. 1.1.1973, er pundet blevet præget som mønt a 100 pence.

Møntenheden har symbolet £, af latin libra 'pund', samt den internationale valutakode GBP (Great Britain Pound). I en række lande i det østlige Middelhavsområde hedder møntenheden også pund. Se engelsk møntvæsen.

Se også guinea.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig