Sovereign, (eng. 'regent, monark', af senlat. superanus, afledn. af super 'over'), engelsk guldmønt, der blev indført i 1489 med en vægt på ca. 15,5 g. Fra 1816 har den vejet 7,98 g og haft værdien 20 shilling. Sovereign er ikke længere gangbar i det engelske møntsystem, men præges stadig som internationalt investeringsobjekt. Se engelsk møntvæsen.