Faktaboks

Den Engelske Borgerkrig
Født
1642
Død
1649

Den Engelske Borgerkrig, 1642-1649, kulmination på lang tids kamp mellem Stuartkongerne og Parlamentet om grænserne mellem deres respektive magtbeføjelser. Foruden dette spillede de stadigt ulmende religiøse stridigheder en rolle. Konflikten tilspidsedes, da kong Karl 1. i 1630'erne forsøgte at udskrive skatter uden om Parlamentet. Da han i 1640 alligevel blev tvunget til at indkalde dette, brød striden ud i lys lue. Konge og Parlament rejste hver sin hær, og fra 1642 var der åben borgerkrig. Efter blodige kampe sejrede parlamentshæren under Oliver Cromwells ledelse. Kongen blev fanget og henrettet i 1649, hvilket sluttede borgerkrigen og indledte Cromwells diktatur.

Ved Restaurationen i 1660 genindførtes forfatningen fra før borgerkrigen. En endelig afklaring af forfatningskampen kom først med "The Glorious Revolution" 1688-89, som afgjorde sagen til Parlamentets fordel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig