protofotografi

Fotografiets udviklingshistorie begyndte med iagttagelser af lys. Både kineseren Mozi (470-390 f.v.t.) og grækeren Aristoteles (384-322 f.v.t.) var kendt for at have iagttaget lysets evne til at danne billeder i et mørkt rum med et lille hul i.

Men først araberen Ibn al-Haitham (965-1039) lavede forsøg med egentlig billeddannelse. Hans bog, Kitab al-Manazir (Bogen om optik) beskrev principperne bag camera obscura. Den blev oversat til latin i 1270 og trykt i Tyskland i 1572, hvor dens beskrivelser indgik i arbejdet med at konstruere et brugbart kamera.

Omvæltningerne i renæssancen og det opståede behov for at kunne gengive scenerier perspektivisk korrekt havde sat fart i dette arbejde. Leonardo da Vinci (1452-1519) omtalte det i 1490, og midt i 1500-tallet foreslog italieneren Daniele Barbaro (1514-1570), at man satte en sleben glaslinse i et camera obscura. På den måde opnåede man et lysstærkt og nogenlunde skarpt billede, og kameraet kunne bruges af kunstnere til en præcis fastlæggelse af perspektivet i deres motiver.

Det næste skridt: at kunne fastholde dette billede uden brug af blyant eller pensel, lod vente på sig. Men meget tyder på, at drømmen om denne fastholdelse har eksisteret længe, inden det i begyndelsen af 1800-tallet faktisk lykkedes for Niépce, Daguerre, Fox Talbot, Hippolyte Bayard og de andre pionerer.

Fotohistorikeren Geoffrey Batchen (f. 1956) taler om Det fotografiske begær, som er en betegnelse for den udbredte længsel efter at kunne fremstille et billede af mekanisk vej. I sin gennemgang bruger han især eksempler fra 1700-tallet og frem til 1830'erne. Men meget tyder på, at vi skal længere tilbage – i hvert fald til 1400-tallet.

• Pilgrims- eller valfartsspejle er kendt fra Aachen omkring 1440, hvor pilgrimme ved at fange et billede af de unikke relikvier i et spejl mente, at de kunne bevare noget af den kraft, der udgik fra relikvierne.
• Kunstnerne brugte allerede i 1600-tallet et kameralignende apparat som hjælp til at få beskrevet perspektivet helt korrekt. I mangel af fotografiske materialer måtte de bruge blyant og papir til at fastholde billedet.
• I 1760 udgav franskmanden Tiphaigne de la Roche (1722-1774) romanen Giphantie, der 80 år før fotografiets fødsel rummer en klar vision om en fotografisk billeddannelse.
• I 1786 opfandt franskmanden Gilles Louis Chrétien (1754-1811) et apparat, hvormed man kunne aftegne et ansigt i profil på en grafisk plade – der så kunne mangfoldiggøres. Han kaldte apparatet for physionotrace.
• Omkring år 1800 eksperimenterede englænderen Thomas Wedgwood med at fastholde silhuetbilleder af blade ved hjælp af en sølvholdig opløsning, men billederne eksisterede kun kortvarigt.

Først i slutningen at 1830'erne blev der udviklet en fotografisk teknik, der virkede, og fotografiets officielle fødselsdag er d. 19. august 1839.

• fotografi
• fotografi – den fotografiske teknik
• det fotografiske billede