Polyandri, ægteskabsform, en form for polygami, hvor en kvinde er gift med flere mænd. Den er ikke nær så almindelig som flerkoneri (polygyni), men forekommer i Tibet, Himalaya og Indien. Polyandri findes dog altid sammen med andre ægteskabsformer.
Polyandri har været forklaret som et udslag af kvindemangel pga. barnedrab af piger. En anden årsag kan være et ønske om at begrænse antallet af arveberettigede sønner i områder med mangel på landbrugsjord.
I zoologien bruges polyandrisk om arter, hvor hunnen parrer sig med flere hanner i yngletiden.
Se også bigami.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.