Pijut er jødisk religiøs digtning. Pijutdigtningen opstod i 300-tallet i Palæstina, muligvis som supplement til bønnen i de første synagoger. Digtene var sprogligt komplicerede og indholdsmæssigt sindrige, grænsende til det gådefulde. Formen var velegnet som skjult protestdigtning rettet mod det byzantinske overherredømme.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pijut kommer af græsk poietes 'poet'.

Jødiske menigheder anført af Saadja ben Josef Gaon i Babylon i 900-tallet og Moses Maimonides i Egypten i 1100-tallet afviste pijutdigtningen som et distraherende element i bønnen. Den fik imidlertid senere en genopblomstring som selvstændig genre i jødisk mystik og i spansk jødisk litteratur som en strukturel forløber for en populær verdslig sangpoesi med omkvæd.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig