Moses Maimonides

Moses Maimonides, Moshe ben Maimon, ca. 1135-1204, middelalderens betydeligste jødiske tænker. Moses Maimonides var født i Córdoba i Spanien, hvorfra forfølgelser drev ham til Fez i det nuværende Marokko; i 1165 bosatte han sig i Cairo, hvor han blev læge ved Saladins hof og forstander for det jødiske samfund.

Moses Maimonides er begravet i Tiberias i Galilæa i det nuværende Israel, hvor hans grav er både et søgt valfartssted og en stor turistattraktion.

Hans lovsamling Mishneh Torah ('Den anden Torah') omhandler alle emner, som diskuteres i Talmud, og giver klare, fornuftsbegrundede regler, hvor Talmud lader de forskellige meninger stå uden afgørelse af praksis. Den trosbekendelse, som han udformede, blev del af den jødiske bønnebog.

Moreh Nevukhim (1200, 'De rådvildes vejleder'), skrevet på arabisk og kort efter oversat til hebraisk, er Moses Maimonides' filosofiske hovedværk, en syntese af rabbinsk jødedom og den aristoteliske filosofi, som var rådende i datidens islamiske verden; heri vises, at Skriftens åndelige mening stemmer overens med fornuften.

På latin blev teksten udbredt som Dux dubitantium og fik betydning for Thomas Aquinas og kristen skolastik.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig