Pekingand er én af de fornemste retter i det nordkinesiske køkken. Den består af en and, der glaseres ved, at man pensler den med honning med ingefær eller gentagne gange neddypper den i honning med ingefær eller i en sukkerlage med ingefær. Herefter lufttørres anden, og den ovnsteges over åben ild ofte hængende i halsen.

Faktaboks

Etymologi

Retten er opkaldt efter Peking, det gamle navn på Kinas hovedstad Beijing, hvor rettens nuværende tilberedningsmåde fandt sin form under Qingdynastiet; de fleste kinesiske retter med and kommer fra sydligere egne.

Først serveres det sprøde skind efter at være frigjort fra skroget ved indblæsning af luft; skindet ledsages af dekorativt udskårne forårsløg, små uhævede hvedepandekager og hoisinsauce, der er en sød, krydret sauce baseret på soja, eller med en sød-salt blommesauce. I en efterfølgende servering følger det stegte andekød med samme garniturer.

Der er tradition for at tvangsfodre ænder til retten pekingand for at opnå optimal tilvækst og kropssammensætning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig