Parafreni, psykisk lidelse hos ældre, præget af vrangforestillinger, ofte i form af særprægede forfølgelsesforestillinger, idet den pågældende føler sig bagtalt, chikaneret eller forfulgt af naboer. Forestillingerne kan være barokke, fx at naboerne bedøver med giftige dampe, der kommer ind i lejligheden via huller i loftet.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet parafreni kommer af para- og græsk phren 'mellemgulv', opfattet som sæde for sjæl og forstand.
Tilstanden forekommer enten som led i skizofreni eller som udløst af fx ensomhed eller nedsat hørelse hos en mistroisk person.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.