organisationsteori

Organisationsteori er teorier om organiseret menneskelig aktivitet, interaktion og meningsskabelse vedrørende opgaver, der kræver en koordineret indsats fra en flerhed af individer.

Organiseret menneskelig aktivitet sker typisk via en formel organisation, med udpeget ledelse og en hierarkisk struktur. Graden af hierarki kan dog variere betydeligt, for eksempel fra et klassisk bureaukrati i offentlig forvaltning til fladt hierarki i opstartsvirksomheder og lokale foreninger.

Selv om organiseret menneskelig aktivitet typisk udfoldes inden for rammerne af formelle organisationer, findes der undtagelser, for eksempel ved folkelige oprør og sociale bevægelser.

Fokus i traditionel organisationsteori er på kollektive strukturer: grupper, afdelinger, hierarkiske lag, professioner og relationerne mellem disse. Ud over intraorganisatoriske forhold studeres også interorganisatoriske relationer: udvekslinger, samarbejde og konflikt mellem organisationer og i netværk.

Nyere organisationsteori lægger også vægt på organiseringsprocessen. I stedet for at se på organisationen som en stabil struktur, lægges der her vægt på den kontinuerlige og omskiftelige forandring i organisationen, både formelt og uformelt. Dette åbner for en bedre forståelse af organisationers tilblivelses- og udviklingsproces.

Eksempler på typer af organisationer, der studeres, er: private virksomheder — fra små enkeltmandsvirksomheder til multinationale konglomerater — offentlige institutioner som sygehuse, læreanstalter, ministerier, teatre og fængsler, interesseorganisationer og politiske foreninger, konsortier og midlertidige organisationer, frivillige organisationer og internationale organisationer. Analyserne kan vedrøre forskellige niveauer og enheder: topledelsen, mellemledelsen, hjælpefunktioner og det udførende niveau; se også ledelse.

Organisationsteorien har gennem tiden behandlet meget forskellige problemstillinger, fx organisationers mest hensigtsmæssige udformning og strukturelle varianter, organisationers konsekvenser for individet med hensyn til fx motivation, fremmedgørelse og personlig udvikling (her er grænsen til organisationspsykologi flydende), adfærd i organisationer, herunder ledelses-, planlægnings-, beslutnings- og kommunikationsprocesser, organisationers forvaltning af opgaver og behandling af kunder og borgere, organisationers betydning for demokrati og velfærd, organisationers evolution (deres opståen, udvikling, spredning og fornyelse eller forfald), organisationers bidrag til skabelse eller løsning af samfundsproblemer såsom udstødning af arbejdsmarkedet og miljøforvaltning samt organisationers sociale ansvar.

Organisationsteori er som disciplin empirisk, vidtfavnende, orienteret mod mange problemstillinger, metodepluralistisk og præget af indlån fra andre fagområder.