organisationsteori

Organisationsteori. De viste organisationsmodeller afspejler variationen i organisationsformer og -opfattelser.

.

Artikelstart

Organisationsteori er teorier om organiseret menneskelig aktivitet, interaktion og meningsskabelse vedrørende opgaver, der kræver en koordineret indsats fra en flerhed af individer. Fokus er således på kollektive strukturer: grupper, afdelinger, hierarkiske lag, professioner og relationerne mellem disse. Ud over intraorganisatoriske forhold studeres også interorganisatoriske relationer: udvekslinger, samarbejde og konflikt mellem organisationer og i netværk.

Eksempler på typer af organisationer, der studeres, er: private virksomheder — fra små enkeltmandsvirksomheder til multinationale konglomerater — offentlige institutioner som sygehuse, læreanstalter, ministerier, teatre og fængsler, interesseorganisationer og politiske foreninger, konsortier og midlertidige organisationer, frivillige organisationer og internationale organisationer. Analyserne kan vedrøre forskellige niveauer og enheder: topledelsen, mellemledelsen, hjælpefunktioner og det udførende niveau. Se også ledelse.

Organisationsteorien har gennem tiden behandlet meget forskellige problemstillinger, fx organisationers mest hensigtsmæssige udformning og strukturelle varianter, organisationers konsekvenser for individet med hensyn til fx motivation, fremmedgørelse og personlig udvikling (her er grænsen til organisationspsykologi flydende), adfærd i organisationer, herunder ledelses-, planlægnings-, beslutnings- og kommunikationsprocesser, organisationers forvaltning af opgaver og behandling af kunder og borgere, organisationers betydning for demokrati og velfærd, organisationers evolution (deres opståen, udvikling, spredning og fornyelse eller forfald), organisationers bidrag til skabelse eller løsning af samfundsproblemer såsom udstødning af arbejdsmarkedet og miljøforvaltning samt organisationers sociale ansvar.

Organisationsteori er som disciplin empirisk, vidtfavnende, orienteret mod mange problemstillinger, metodepluralistisk og præget af indlån fra andre fagområder.

Metoder i organisationsteori

Metodisk har organisationsteori et betydeligt islæt af observation. Tidsstudier af arbejdsoperationer var del af den tidlige organisationsteori. Siden blev de afløst af observationer af såvel formel som uformel adfærd i grupper og afdelinger samt studier af lederes adfærd. Senest er observationsmetoderne blevet påvirket af etnografien i studier af organisationer som kulturer. Interview, såvel strukturerede som åbne, er blevet en central metode i takt med den stigende betoning af organisationer som systemer af symboler og fortolkninger. En øget interesse for organisationers historiske udvikling og stabilitet har tildelt sekundærkilder, fx dokumenter og beretninger, en vigtig placering i metoderepertoiret. Endelig er spørgeskemaundersøgelser en klassisk metode til undersøgelser inden for store organisationer eller populationer af organisationer.

Teorier i organisationsteori

Teoretisk står organisationsstudier i gæld til en lang række discipliner, herunder økonomi, psykologi, socialpsykologi, sociologi, politologi, biologi og etnografi. Disse indlån har vekslet i tidens løb og kan aflæses i organisationsteoriens skiftende problemstillinger og grundopfattelser af studieobjektet: Fra en optagethed af produktivitet og strukturelt design via fokus på faktisk adfærd og motivation i arbejdsgrupper til organisationer som medproducenter af individet og de sociale forhold. Fra organisationer som politiske systemer og politiske aktører over organisationer som kulturer og subkulturer til organisationer som samfundsbevarende og -skabende institutioner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig