Oprør, magtanvendelse eller trussel om magtanvendelse, der sigter mod at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft. Oprør er behandlet i Straffeloven kap. 13 Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., idet dog ordet oprør udgik af loven i 1952; straffen er fængsel indtil livstid. Reglen er vistnok aldrig blevet anvendt. Den tilsvarende regel i Straffeloven af 1866 blev sidst brugt i 1919, da en syndikalistisk og kommunistisk agitation straffedes som forsøg på oprør. Meningstilkendegivelser uden opfordring til vold, fx bestridelse i 1867 af Christian 9.s ret til tronen, er ikke blevet straffet som oprør.