Opus testaceum er et romersk murværk med trekantformede teglsten, hvor den største af vinklerne i trekanten er trykket ind i murens kerne, opus caementicium, og hvor den længste side fungerer som facade. Dette giver muren det karakteristiske udtryk, vi også kender fra moderne mure.
Faktaboks
- Etymologi
-
Betegnelsen er latin, sammensat af opus '(mur)værk' og neutrumsformen af testaceus 'af teglsten, forsynet med teglsten', en afledning af testa 'brændt ler; tegl; skår; krukke'.
- Også kendt som
-
opus latericium
Hver række lå forbandt, således at sprækker kun kunne rejse horisontalt, men ikke diagonalt eller vertikalt. Ligesom opus reticulatum var opus testaceum oftest beklædt med puds og marmor. Murens fundament bestod af en stor firkantet teglsten, bipedales, der kunne variere i størrelse alt efter murens tykkelse.
Opus testaceum kendes fra den romerske ingeniørarkitekt Vitruvs anden bog om arkitektur, De Architectura, som structura testacea. Romerske mure bygget med denne type murværk er lettere at datere end andre typer mure, fordi de håndværkere, der producerede teglstenene, stemplede leret, inden stenene blev brændt; og mange af disse stempler kan i dag dateres.
Brugen af testaceum begyndte langsomt i den senrepublikanske periode og var mest udbredt i flavisk tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.