nyantik

Artikelstart

Nyantik, betegnelse knyttet til de møbler fra nyklassicismen, empiren og til dels historicismen, der udførtes som kopier af antikkens møbeltyper og -former frem for som tidens andre møbler at følge det almene antikke formsprog.

Nyantikken dyrkedes i Danmark især af Nicolai Abildgaard og H.E. Freund samt af en kunstnergruppe (Gottlieb Bindesbøll, Constantin Hansen, Jørgen Roed, Georg Hilker) og dennes omgangskreds i det borgerskab, der stod bag Grundlovens indførelse i 1849.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig