Natravnfugle er en gruppe af nataktive fugle med ca. 140 arter, der fordeler sig på familierne fedtfugl, frømunde, uglesvaler, potuer og natravne. De fem familier blev tidligere regnet til ordenen Caprimulgiformes, men er nu udskilt i hver sin orden, som er hinandens nærmeste slægtninge.

Det er overvejende grå til brune, velcamouflerede fugle, som er aktive i skumringen og om natten. Flere har meget karakteristiske stemmer; det gælder bl.a. den danske natravn (Caprimulgus europaeus), hvis snurrende sang man kan høre om natten i yngletiden om foråret og sommeren.

Med undtagelse af den frugtædende fedtfugl er natravnfuglene langt overvejende insektædere.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig