museum - Danmark

Museum - Danmark, Ved opløsningen af Det Kongelige Kunstkammer i Danmark i 1820'erne opstod de stadig eksisterende statslige hovedmuseer; se også Danmark (museer).

Museer som resultat af folkelige bevægelser blev her som andre steder i Europa først en realitet i 1800-t. og 1900-t. Ved midten af 1800-t. dannedes de første provinsmuseer i Danmark, både for kulturhistorie og for kunst (Ribe 1855, Odense og Aarhus 1860 (kunstmuseet 1858), Viborg 1861, Aalborg 1863, Randers 1872 og Maribo 1879), bl.a. som følge af en nyopstået borgerlig fornemmelse af egenværd og som modvægt mod statens museer i København, først og fremmest Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst (selve disse navne er dog først fra hhv. 1892 og 1896).

I provinsen opstod både de kunsthistoriske og de kulturhistoriske museer på privat initiativ og uden nævneværdig offentlig støtte. Museerne havde fra første færd et pædagogisk sigte. Således står der i Viborg Stiftsmuseums første vedtægter, at museet skal "sætte Folket i aandelig Besiddelse af dets gamle Fortidsminder, saa at det lærer at kjende og forstaae dem og saaledes vækkes til en almindelig Interesse for Fædrelandets Historie".

De tidlige kulturhistoriske provinsmuseer samlede og viste i overvejende grad oldsager og tidlig historie, men efter Kunst- og Industriudstillingen i København 1879, der medførte grundlæggelsen af Dansk Folkemuseum (se folkemuseer), udvidedes indsamlingen til også at omfatte tidsrummet "mands minde". Dette skal ses i lyset af, at den øgede industrialisering i 1800-t.s anden halvdel hastigt gjorde flere traditionelle livsformer forældede og dermed "modne" for museernes interesse.

Med dette nye folkemuseumsbegreb øgedes mængden af museer, således at der i løbet af 1900-t. åbnedes museer i stort set alle danske kommuner.

Den første danske museumslov blev vedtaget i 1958. Rent administrativt skelnes i dag mellem museer, der hører under museumsloven, dvs. de statslige og statsanerkendte museer, samt museer, der ikke har opnået anerkendelse som statsstøttede offentlige museer. Det samlede antal statslige og statsstøttede museer er 149.

Heraf er der 92 kulturhistoriske museer, 32 kunstmuseer og to naturhistoriske museer. Dertil kommer to museer, som beskæftiger sig med både kultur- og naturhistorie, et museum, der både er kunst- og kulturhistorisk, og et museum, som dækker alle tre områder. Desuden findes der en række museer med offentlig støtte dels i statslig, dels i komunalt regi som fx Dansk Jernbanemuseum og Post og Telemuseet.

Mens museerne tidligere var organiserede i tre forskellige museumsforeninger, alt efter om samlingerne var af kunsthistorisk, naturhistorisk eller kulturhistorisk karakter, så sluttede de sig i 2005 sammen i en fælles organisation, Organisationen Danske Museer (ODM).

Selvom museumsbegrebet som nævnt er snævert forbundet med videnskab, var det først sent, at provinsmuseerne blev gjort til forskningsinstitutioner. I deres oprindelige vedtægter understreges samlingernes betydning for videnskaben, men først fra 1960'erne blev videnskabeligt uddannet personale ansat i et betydeligt omfang (se museumsinspektør). Efter 1984 har godkendte museer med fastansat arkæologisk personale eneret og eneansvar for arkæologiske udgravninger i Danmark.

Museer har mange opgaver: Ud over at forske, indsamle og bevare (se konservering) er de forpligtet til at formidle deres viden i udstillinger og undervisning (se museumspædagog).

Mange museer bistår desuden kommuner, regioner og stat med udrednings- og beskyttelsesarbejde i forbindelse med den fysiske planlægning (se kulturmiljø).

Navnlig de lokalhistoriske museer har også en opgave i at tage vare på befolkningens ønsker om at bevare ting fra fortiden, hvilket ofte medfører konflikter mellem kravet om samfundsmæssig værdi, ordentlig dokumentation og bevaringsværdighed på den ene side og mere snævert lokale og private interesser på den anden.