Mosearkæologi beskæftiger sig med alle arkæologiske fund og resultater fra moser. Organiske fund, dvs. knogler, gevirer eller træ, er af særlig betydning, da de kan bevares særligt godt i moser.
Moser er som regel tidligere søer, der langsomt er sedimenteret og dermed blevet til såkaldte vådområder. Derfor handler mosearkæologi ikke kun om områder, der altid har været moser, men også om arkæologi i forhistoriske søer.
I stenalderen blev bopladser ofte anlagt ved søer, og de oversvømmede områder blev brugt til at deponere eller bortskaffe genstande med. Senere har man også ofte fundet deponeringer eller ofringer i søer og moser, som for eksempel Nydambåden. Andre velkendte fund inden for mosearkæologi er såkaldte moselig eller moseskeletter: begravelser eller myrdede personer, der er delvist bevaret med hud og hår (fx Tollundmanden). Fund fra moser bliver under ét kaldt mosefund.
Et typisk træk ved mosearkæologien er, at forskerne lægger stor vægt på landskabsarkæologi for at forstå landskabets udvikling på bosættelsestidspunktet og de processer, der fandt sted i det. Klassisk bruges pollenanalyse også ofte til at rekonstruere planter og menneskelig påvirkning i og omkring mosebassinet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.