Monosomi, mangel på et kromosom hos en diploid organisme, dvs. en organisme, der normalt har to kromosomsæt. Monosomi hos mennesket af et autosom, dvs. kromosomerne 1-22, fører altid til tidlig, ofte uerkendt spontan abort. Mistes en del af et autosom (partiel monosomi), vil dette almindeligvis føre til spontan abort eller fødsel af et barn med kromosomsygdom i form af medfødte misdannelser og evnesvaghed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet monosomi kommer af mono- og græsk soma 'legeme'.

Monosomi X (dvs. af kønskromosomet X) fører enten til spontan abort eller til fødsel af en pige med Turners syndrom, se genetiske sygdomme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig