modalepoken

Modalepoken, Notre-Dame-skolen, musikhistorisk periode, ca. 1170-ca. 1250, med centrum i Frankrig. Perioden har navn efter den benyttede notation, den første i musikhistorien, der angiver rytmen nøjagtigt, se modalnotation.

Notre-Dame-kirken i Paris, der tidligere gav perioden navn, var formodentlig et vigtigt center for dyrkelse af tidens flerstemmige genrer: organum, clausula, motet og conductus.

Organum er en to- eller senere tre- eller firestemmig sats med en gregoriansk sang som cantus firmus; afsnit med frie (melismatiske) overstemmer viser tilbage til bl.a. aquitansk polyfoni.

Clausula er et afsnit i en organumssats, i hvilket cantus firmus og overstemmerne føres i node mod node-sats (se discantus); denne satstype spillede en fremtrædende rolle i den senere del af modalepoken. Ved tilføjelse af nye tekster i alle overstemmer udvikledes clausula til en selvstændig genre, motetten, der almindeligvis var trestemmig og ofte havde forskellige tekster i overstemmerne, undertiden på både latin og fransk; motetten blev den vigtigste genre i den følgende periode, ars antiqua.

Conductus bygger i modsætning til de øvrige ikke på liturgiske melodier, men er friere kompositioner i node mod node-sats, hvori stemmerne følges tekstligt. Hovedrepræsentanter for modalepoken var komponisterne Léonin og Pérotin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig