Pérotin, fransk komponist og kirkemusiker, virksom omkring 1200 i Paris. Pérotin komponerede organum-, discantus- og conductussatser, herunder de storslåede firestemmige organa Viderunt omnes og Sederunt principes på grundlag af forgængeren Léonins satser i Magnus Liber Organi; han betegnes i en anonym middelalderkilde som "den bedste discantuskomponist".

Pérotin, der ligesom Léonin var en af de første komponister af flerstemmig musik, hvis navn er kendt i dag, regnes for den betydeligste skikkelse inden for modalepoken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig