Moaer er en uddød familie og orden af strudsfugle på New Zealand, som regnes for nærmest beslægtede med de flyvende tinamuer fra Sydamerika. På baggrund af et omfattende arkæologisk fundmateriale har man tidligere regnet med op til 37 arter, men i dag er mange af disse slået sammen til i alt ni arter. Den største, Dinornis robustus, var med en anslået højde på 3,6 m den højeste (men ikke den tungeste) fugl, der kendes.

Faktaboks

Etymologi
Ordet moaer kommer af maori moa, udbredt polynesisk ord for 'høne'.
Også kendt som

Dinornithidae, Dinornithiformes

Moaerne var planteædere. De var talrige ved maoriernes ankomst senest omkring 1300, men gik derefter hurtigt tilbage som følge af jagt, måske pga. skovrydning, og fordi maorierne havde indført hunde og rotter til øerne. Trods ubekræftede påstande om nylige iagttagelser på Sydøen forsvandt de sidste moaer sandsynligvis omkring 1450 eller inden for 150 år efter maoriernes ankomst. Der er ingen klar erindring om dem i maorisk tradition.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig