melbærris

Melbærris. Lyngfamilien består i Danmark af otte arter af dværgbuske fordelt på seks slægter (kun bølleslægten har mere end én art). 1 Hedelyng. Den gennemskårne blomst viser de karakteristiske horn på støvknapperne. 2 Hedemelbærris. Frugten har en lille fordybning foroven, hvor griflen har siddet. 3 Klokkelyng er en grålig, kirtelhåret plante, der tidligere på jysk kaldtes kopatter. 4 Rosmarinlyng med langstilkede, nikkende blomster i toppen af skuddet. 5 Tranebær med trådfine stængler, der vokser blandt højmosernes tørvemos og er en nær slægtning til 6 tyttebær; begge slægter har i modsætning til de øvrige en oversædig blomst, hvor rester af bægeret ses på toppen af frugten; de sorte kirtler på bladundersiden af tyttebær er et godt kendetegn for arten.

.

Artikelstart

Melbærris, Arctostaphylos, slægt med ca. 50 arter i lyngfamilien, udbredt i koldt-tempererede egne. Det er stedsegrønne eller løvfældende småbuske med kortstilkede, nikkende blomster i klase. De krukkeformede blomster har ti støvdragere, hvis knapper hver er forsynet med to hornlignende dannelser. Frugten er en lille, rød stenfrugt.

I Norden vokser to arter: hedemelbærris (Arctostaphylos uva-ursis), der er stedsegrøn, og bjergmelbærris (A. alpina), som er løvfældende. Hedemelbærris er tæppedannende med flade, rodslående skud. Bladene er omvendt ægformede, skinnende mørkegrønne på oversiden, lysere på undersiden. Blomsterne er lyserøde. Den er almindelig i Jyllands hedeegne, især på lysåbne, tørre hedebakker og langs sandede stier; derudover er den kun fundet på Læsø og et enkelt sted i Nordsjælland. Den kan minde en hel del om tyttebær, men blomsten er undersædig, og bladenes underside har et fint netværk af mørke linjer, mens tyttebærbladet har sorte prikker. Endelig er frugten næsten uden smag, melet, heraf navnet.

Melbærris er en gammel lægeplante, anvendt mod blærelidelser; bladene indeholder alkaloiderne arbutin og methylarbutin, der overføres til urinen og virker desinficerende på urinvejene. De tanninrige blade er i Rusland blevet benyttet til garvning og som te.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig