lyngfamilien

Lyngfamilien består i Danmark af otte arter af dværgbuske fordelt på seks slægter (kun bølleslægten har mere end én art). 1 Hedelyng. Den gennemskårne blomst viser de karakteristiske horn på støvknapperne. 2 Hedemelbærris. Frugten har en lille fordybning foroven, hvor griflen har siddet. 3 Klokkelyng er en grålig, kirtelhåret plante, der tidligere på jysk kaldtes kopatter. 4 Rosmarinlyng med langstilkede, nikkende blomster i toppen af skuddet. 5 Tranebær med trådfine stængler, der vokser blandt højmosernes tørvemos og er en nær slægtning til 6 tyttebær; begge slægter har i modsætning til de øvrige en oversædig blomst, hvor rester af bægeret ses på toppen af frugten; de sorte kirtler på bladundersiden af tyttebær er et godt kendetegn for arten.

.

Vintergrøn.

.

Lyngfamilien, Ericaceae, plantefamilie med over 100 slægter og næsten 4000 arter, udbredt over hele Jorden, især i køligt tempererede områder på sur bund; et andet voksested er tropernes højbjerge. Det er fortrinsvis buske og små træer. Bladene er oftest stedsegrønne, flade eller ericoide, dvs. nåleformede med tilbagebøjet rand. Blomsterne er under- eller oversædige og har sambladet, undertiden dybtdelt, farvet krone, der kan være krukke-, klokke- eller rørformet. Støvbladene sidder i to kranse på blomsterbunden uden for en nektarring med den yderste krans ud for kronbladene og den inderste ud for bægerbladene. Støvknapperne åbnes som regel ved porer og er hos planter med lukket krone forsynet med to vedhæng, "horn", der har bestøvningsbiologisk betydning, idet besøgende insekter støder mod hornene og derved bliver overpudret med pollen.

Familien inddeles i otte underfamilier: Pagodebuskunderfamilien (Enkiantoideae) med én slægt, pagodebusk (Enkianthus), i SØ-Asien.

Snylterodunderfamilien (Monotropoideae) med bl.a snylterod (Monotropa) og vintergrøn (Pyrola). Se også snylterodfamilien og vintergrønfamilien.

Jordbærtræunderfamilien (Arbutoideae) indeholdende buske og træer med undersædige blomster, sammenvoksede kronblade og støvblade som oftest med vedhæng; arterne har ofte saftig frugt. Denne gruppe indeholder slægterne Gaulteria, melbærris (Arctostaphylos), rosmarinlyng (Andromeda) og Arbutus med jordbærtræ.

Kantlyngunderfamilien (Cassiopoideae) med én circumboreal slægt, kantlyng (Cassiope). Bladene er modsatte og ericoide, og støvbladene har vedhæng.

Lyngunderfamilien (Ericoideae) med undersædige blomster og modsatte, ofte ericoide blade. Slægterne Erica og hedelyng (Calluna, se lyng) består af småbuske, hvor kronen bliver siddende omkring bærfrugten. Rhododendron-gruppen er buske med frie eller sammenvoksede kronblade, der falder af efter blomstringen; frugten er en kapsel. Gruppen indeholder bl.a. Rhododendron, herunder Azalea, kryblyng (Loiseleuria), blålyng (Phyllodoce), post (Ledum) og Daboecia med irsk lyng. Revling (Empetrum) hører også til lyngunderfamilien (se også revlingfamilien).

Moslyngunderfamilien (Harrimanelloideae) med én circumboreal slægt, moslyng (Harrimanella). Blomsterne er enlige og mangler støtteblad. Frugten har blivende bæger.

Bølleunderfamilien (Vaccinoideae) består af større eller mindre buske med oversædig blomst og bærfrugt med blivende bæger. Den største slægt er bølle (Vaccinium). Se også bøllefamilien.

Epacrisunderfamilien (Styphiliodeae) findes på Jordens sydlige halvkugle og indeholder bl.a. Epacris, Dracophyllum og Leucopogon. Støvknapperne åbner sig med en spalte og frugten har blivende bæger. Se også Epacridaceae.

Lyngfamilien indeholder et stort antal prydbuske, bl.a. mange arter og hybrider inden for slægterne Rhododendron og Erica. Andre slægter har spiselige bær, bl.a. tranebær og bølle.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig