rosmarinlyng

Rosmarinlyng. Lyngfamilien består i Danmark af otte arter af dværgbuske fordelt på seks slægter (kun bølleslægten har mere end én art). 1 Hedelyng. Den gennemskårne blomst viser de karakteristiske horn på støvknapperne. 2 Hedemelbærris. Frugten har en lille fordybning foroven, hvor griflen har siddet. 3 Klokkelyng er en grålig, kirtelhåret plante, der tidligere på jysk kaldtes kopatter. 4 Rosmarinlyng med langstilkede, nikkende blomster i toppen af skuddet. 5 Tranebær med trådfine stængler, der vokser blandt højmosernes tørvemos og er en nær slægtning til 6 tyttebær; begge slægter har i modsætning til de øvrige en oversædig blomst, hvor rester af bægeret ses på toppen af frugten; de sorte kirtler på bladundersiden af tyttebær er et godt kendetegn for arten.

Kirsten Tind.

Licens: Begrænset anvendelse

Artikelstart

Rosmarinlyng, planteslægt med én art, rosmarinlyng (Andromeda polifolia), i lyngfamilien. Det er en stedsegrøn dværgbusk med lancetformede blade med tilbagerullet rand, mørkegrøn overside og gråhvid underside, der kan minde om rosmarinblade. Blomsterne er blegrøde, krukkeformede, nikkende og sidder få sammen på lange stilke i spidsen af skuddene. Der er ti støvknapper forsynet med horn. Frugten er en femrummet kapsel.

Arten er almindelig udbredt i hede- og højmoser i den nordlige del af Europa, i Danmark ret hyppig i Vestjylland; den forekommer også i det sydlige Grønland. Hele planten, der indeholder stoffet andromedotoxin, er giftig. Blade og kviste benyttes til garvning i Rusland.

Til slægten regnedes tidligere ca. ti lyngarter med nikkende, krukkeformede blomster, der nu er fordelt på andre slægter, bl.a. kantlyng, Cassiope.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.