Maling. Moderne pulvermaleanlæg på Nyborg Vaskemaskiners fabrik i Tommerup på Vestfyn. Metalpladerne, der skal bruges til sider på fx tørretumblere, affedtes i det første rum, hvorefter pulvermalingen sprøjtes på. Dernæst passerer de en pulverhærdeovn, hvor emnerne opvarmes til 180 °C i 12 min, så pulvermalingen smelter og flyder sammen. Anlægget er fuldautomatisk, og det tager ca. 80 min for et emne at gennemgå hele processen. Fotografi fra 1997.

.

Maling, materiale, der påføres et underlag af et andet materiale, og som på et eller andet tidspunkt mellem påføring og hærdning gennemgår et flydende stadium. Traditionel vådmaling er flydende under påføring og størkner derpå under tørring/hærdning. Pulvermaling påføres som et tørt pulver, men smelter og flyder sammen under efterfølgende opvarmning.

Anvendelse

Det er karakteristisk for maling, at den anvendes i meget tynde lag for at tilføje æstetiske og tekniske kvaliteter til et ofte mindre værdifuldt underlagsmateriale af betydelig større tykkelse. Malingen selv er ofte et højt-forædlet produkt, som regel udviklet med specifikke påføringsegenskaber, med særlige brugsegenskaber og med modstandsdygtighed over for bestemte påvirkninger. Loftmalinger er fx relativt billige produkter, mest beregnet til forskønnelse. Hos korrosionsbeskyttende malingsystemer ligger vægten omvendt på beskyttelsesaspektet; disse materialer er teknisk meget specialiserede, og prisen er tilsvarende høj.

Pulvermaling anvendes udelukkende til serieproducerede genstande af metal, fx hårde hvidevarer. Da processen forudsætter opvarmning, begrænses man af ovnenes størrelse.

Funktion

Afhængigt af anvendelsesområdet skal malinger besidde forskellige egenskaber. Generelle egenskaber er dækkeevne, glans, kulør, vedhæftning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og modstandsevne mod slid. Endvidere ønsker man, at malinger skal være enkle at genbehandle.

Afhængigt af anvendelsesområdet skal maling desuden honorere en række specielle krav: Udendørs er vejrbestandighed vigtig ligesom bestandighed mod skimmelsvampe og alger. For hygroskopiske underlag som træ og beton kan fugtregulerende egenskaber være af betydning; for beton desuden modstandsdygtighed mod klorider og kuldioxid.

Påføringen kan foregå håndværksmæssigt med pensel, rulle eller sprøjte eller industrielt med laktæppemaskine, valse, sprøjteautomat eller robot. Afhængigt heraf justeres malingens påføringsmæssige (reologiske) egenskaber: viskositet, udflydningsevne, tiksotropi mfl. Pulvermaling kan påføres ved elektrostatisk sprøjtning på et koldt emne, der derefter opvarmes. Den kan også påføres det allerede opvarmede emne ved sprøjtning eller ved neddypning af emnet i fluidiseret pulver.

Sammensætning

Våde malinger består af bindemiddel, pigmenter, fyldstoffer, opløsningsmiddel og tilsætningsstoffer (additiver). Bindemidlet er malingens karakteristiske bestanddel, som kan lægge navn til malingens type (fx epoxymaling); dets funktion er at sammenbinde de øvrige komponenter i en film, som er flydende umiddelbart efter påføring, men derefter hærder. Pigmenterne giver farve og evt. specielle optiske effekter (fx metalglans); se farvestoffer. Fyldstoffer tjener til at forskære malingens pigmentindhold (billiggørelse) og til at bidrage til malingens reologiske egenskaber. Opløsningsmidler holder malingen flydende, indtil den er påført, hvorefter de fordamper og efterlader en mere eller mindre tør film på overfladen. Hyppigt anvendte opløsningsmidler er mineralsk terpentin, vand og blandinger af aromatiske og alifatiske forbindelser. Additiver kan benyttes til regulering af reologi, til at hindre oxidation, til at fremme tørring (sikkativer), til at konservere malingen, før emballagen brydes (in can-konservering), og til at modvirke vækst af mikroorganismer på den færdige overflade (biocider).

Pulvermaling består alene af bindemiddel, pigmenter, fyldstoffer og additiver. Bindemidlet kan være enten termoplastisk eller termohærdende. Termoplastiske pulvermalinger smelter og størkner igen uden at ændre kemisk sammensætning (fx polyamid). Termohærdende materialer smelter og gennemgår derpå — i den opvarmede tilstand — en kemisk hærdning ved polymerisation eller tværbinding (fx epoxy- og polyesterpulvermaling). Der foregår (1998) eksperimenter med pulvertyper, fx UV-hærdende, hvor hærdningsprocessen ikke er termisk. Målet er at udvikle typer med lav hærdetemperatur, som kan anvendes på andre underlag end metal, fx træ.

For fremstilling af maling, se farve- og lakindustri.

Opdeling i typer

Ud over betegnelsen efter bindemiddel (fx acrylbaseret) findes flere andre systemer til fysisk eller kemisk opdeling: Efter tørrings- og hærdningsmåde skelner man mellem fysisk tørrende og kemisk hærdende systemer. Opdelingen har den svaghed, at en del produkter hører hjemme i begge grupper. Fx foregår der med alkydmaling først en fordampning af opløsningsmidlet (fysisk tørring) og derpå en kemisk hærdning, idet alkydet optager ilt og tværbindes. Efter indhold af opløsningsmidler opdeles i opløsningsmiddelholdige og vandige eller vandfortyndbare (ikke "vandbaserede"). Betegnelsen "opløsningsmiddelfri" benyttes normalt om vådmaling med et tørstofindhold på 100%. Efter tilstandsform skelnes mellem vådmaling og pulvermaling.

Endelig kan malinger karakteriseres efter deres funktion: bygningsmaling, korrosionsbeskyttende maling, autolak, brandhæmmende maling osv.

Miljøaspekter

Malinger beskytter i ganske tynde lag ofte meget værdifulde konstruktioner. Imidlertid indeholder maling opløsningsmidler og andre stoffer, som kan belaste både arbejdsmiljø og eksternt miljø. Det har ført til udvikling af malinger med lavere indhold af miljøfremmede bestanddele, og, ikke mindst i Danmark, til en mærkning (MAL-kode), som i praksis betyder en afstandtagen til produkter med indhold af mineralsk terpentin og andre sundhedsskadelige opløsningsmidler eller komponenter. Denne udvikling har haft stor betydning for især bygningsmalerfaget, hvor Danmark miljømæssigt ligger langt forud for andre europæiske lande. I fag, hvor malingens beskyttelsesværdi har større betydning (fx skibsmaling), går udviklingen langsommere, og der benyttes flere produkter med højt opløsningsmiddelindhold. Miljøbelastningen fra maling er dog vanskelig at vurdere, idet kun livscyklus-vurderinger "fra vugge til grav" kan give et dækkende billede, og da maling anvendes som halvfabrikata i en række sammensatte produkter, er en sådan vurdering kompliceret.

Læs også om malingens historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig