farve- og lakindustri

Farve- og lakindustri, kemisk industri, som producerer bygningsmaling, korrosionsbeskyttende maling, industrimaling og trykfarver.

Industrien er opstået i sidste halvdel af 1800-t. efter den tidligere håndværksmæssige fremstilling af malevarer ud fra naturlige råvarer som olier, jordfarver mv. Industrien bruger og fremstiller også selv i nogen grad pigmenter, bindemidler, fyldstoffer og opløsningsmidler til produktionen. Med industriens specialisering er en stigende andel af råvareproduktionen overgået til store kemiske koncerner som BASF, Bayer, Rohm & Haas, ICI, AKZO mfl., hvoraf flere også selv producerer maling eller ejer lak- og farvefabrikker.

Fremstilling af malevarer ud fra råvarer omfatter findeling af pigmenter (rivning), blanding med bindemidler, fyldstoffer og for vådmalingers vedkommende opløsningsmidler. Afslutningsvis indstilles kuløren (tones), og det færdige produkt tappes og emballeres. For pulvermaling foregår blandingen af komponenter i en ekstruder, hvor det smeltede bindemiddel æltes sammen med pigmenter og fyldstoffer. Sluttelig ekstruderes smelten, afkøles, findeles og emballeres.

Udviklingen inden for industrien foregår i høj grad hos de store råvareproducenter, men også på lak- og farvefabrikkerne. Malingerne tilpasses af fabrikkerne til lokale behov. Der indgår relativt megen erfaring i lak- og farveteknologi, og siden 1970 har miljømæssige hensyn været en væsentlig drivkraft. Det har ført til reduceret brug af organiske opløsningsmidler og øget anvendelse af vandige malevarer, "high-solids" malinger (varer med højt tørstofindhold) og malinger helt uden opløsningsmidler, herunder også vådmaling.

Dansk lak- og farveindustri udviklede sig i den sidste halvdel af 1900-t. fra mange små (ca. 50) til færre (ca. 20), men større virksomheder med J.C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/S og Dyrup & Co. A/S som de største.