magistrat

Artikelstart

Magistrat, (af lat. magistratus), i det danske kommunestyre et politisk kollegialt organ med såkaldt magistratsstyre. Magistraten består af borgmesteren og et antal rådmænd (i København af overborgmesteren og et antal borgmestre), og dens medlemmer vælges af byrådet (i København af borgerrepræsentationen) ved forholdstalsvalg.

Magistratsordninger kan ifølge den kommunale styrelseslov oprettes i Københavns Kommune samt kommunerne Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Fra 1998 er Aarhus Kommune den eneste rene magistratskommune, da København, Odense og Aalborg pr. 1.1.1998 overgik til såkaldt udvalgsstyre på linje med alle øvrige kommuner.

I kommuner med magistratsordning fastlægges det i kommunens styrelsesvedtægt, hvilke forvaltningsområder der skal henlægges til den samlede magistrat, og hvordan de øvrige forvaltningsområder skal fordeles mellem de enkelte medlemmer af magistraten. Den samlede magistrat varetager som hovedregel de koordinerende og udøvende funktioner, som i de øvrige kommuner varetages af økonomiudvalget, herunder udarbejdelse af forslag til budget. De enkelte magistratsmedlemmer varetager de udøvende funktioner, som i andre kommuner varetages af de stående udvalg, ligesom de forbereder byrådets beslutninger inden for vedkommende område. Magistraten og dens enkelte medlemmer er undergivet de beslutninger, der træffes af byrådet/borgerrepræsentationen.

Fra enevældens indførelse i 1660 til udgangen af 1800-t. var ordet magistrat betegnelse for borgmestre og råd i (en del af) købstæderne. Magistraten udnævntes af kongen og varetog sammen med byfogederne de kommunale forvaltningsopgaver. Se også kommunestyre, Københavns Kommune (forvaltningshistorie) og lokalforvaltning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig