Aalborg Kommune strækker sig norden- og søndenfjords langs Limfjorden: fra Hals i øst, hvor fjorden møder Kattegat, og forbi Stavn ved Nibe Bredning. Det varierede landskab i Danmarks sjettestørste kommune målt på areal er resultatet af en kompleks landskabsdannelse. Prækvartæroverfladens kalkforekomster kan i større områder findes ved overfladen, især omkring Aalborg, Sejlflod Bakke og ved Kongerslev, hvor den udvindes i råstofgrave. Landskaber skabt af den sidste istid findes primært i de sydlige dele af kommunen og nord for Limfjorden i Hammer Bakker og bakkepartiet ved Vester Aslund Plantage, mens meget af kommunens nordlige del er dækket af hævet havbund fra Yoldiahavet. Omkring Limfjorden og mod øst findes hævet havbund fra Littorinahavet.
Kommunen rummer storslået natur, og godt 13 % af kommunens areal er i dag beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Det gælder bl.a. Lille Vildmose i den sydøstlige del af kommunen, der er Danmarks største højmose. Her blev et areal på 7.700 ha fredet i 2007, og mosen, der engang leverede tørv til cementproduktion på Portland, er i dag udlagt til naturområde og friluftsliv. Det fredede område huser foruden krondyr og rådyr også 12 voksne elge, vildsvin og ynglende kongeørne. Aalborg er en forholdsvis skovfattig kommune med et samlet skovareal på ca. 12 %. Omkring år 1800 udgjorde rige eng- og mosearealer samt hedearealer godt halvdelen af kommunens areal. Den intensiverede landskabsudnyttelse i løbet af 1800-tallet og den senere urbanisering, specielt i og omkring Aalborg, reducerede begge landskabstyper markant, og de udgør i dag tilsammen 13 % af det samlede areal.
Siden mennesket indvandrede til området ved slutningen af sidste istid, er dets præg på landskabet gradvis vokset årtusinde for årtusinde. Særligt landbrugets indførelse ca. 3950 f.Kr. har varet afgørende for udviklingen, og bl.a. de mange gravhøje vidner om, at der mange steder findes gammelt kulturland. Der er desuden gjort en rakke vigtige arkæologiske fund i kommunen, fx flintminer fra den sidste del af stenalderen. Den enestående gravplads pa Lindholm Høje fra sidste århundrede af jernalderen og vikingetiden star i dag som det mest imponerende fredede fortidsminde i kommunen.
Beliggenheden ved Limfjorden har haft afgørende betydning for kommunens udvikling, og de største byer er opstået og formet af dette. Aalborg opstod som en anløbsplads ca. 750‑800. I det følgende århundrede blev den befæstet med volde og var en rig by allerede i middelalderen. Nibe voksede frem i forbindelse med det rige sildefiskeri i fjorden fra anden halvdel af 1200-tallet, og Hals fungerede som indsejling til fjorden og havde toldvæsen og skanse.
Fra midten af 1800-tallet voksede kommunens befolkning, især i byerne. I 1869 kom jernbanen til Aalborg og senere også en rakke privatbaner. Anlæggelsen af den jyske jernbane forte engelske ingeniører til området, og de var bl.a. i 1885 med til at grundlægge Aalborg Cricketklub, der senere blev til fodboldklubben AaB. Infrastrukturelle udbygninger i kommunen inkluderede tillige broer over Limfjorden og udbygning af havne i de største byer. Industrialiseringen tog også fart i denne periode, især i Aalborg, Nørresundby og Nibe. Flere store virksomheder placerede sig i eller lidt uden for Aalborg, herunder Portland og andre cementfabrikker, Godthaab Hammerværk og Aalborg Værft. Andre af byens største industrivirksomheder var tekstilfabrikker, spritfabrikker og tobaksfabrikker. Aalborg Lufthavn blev anlagt i 1938 og yderligere udbygget under 2. Verdenskrig, hvor den spillede en central rolle for de tyske besættelsestropper. I dag har lufthavnen stor betydning for befolkningen i hele Nordjylland og ikke mindst erhvervslivet.
Fra 1970’erne og frem til i dag er flere store industrivirksomheder i Aalborg enten blevet afviklet eller flyttet til andre steder i kommunen. Flere tidligere industribygninger bruges i dag til kulturelle formal. Det galder bl.a. det lukkede Godthaab Hammerværk, i hvis bygninger der i dag er museum og kunstnerværksteder, hvilket er symptomatisk for udviklingen i kommunen. Store dele af havnefronten i Aalborg er blevet forvandlet til rekreative områder for byens borgere med musikhus og koncertsal, CREATE Aalborg Universitet og cafeer, ligesom flere af fabriksbygningerne her er lavet om til kunst- og kulturhuse. Derved markerer byen sig som kultur- og uddannelsesby, samtidig med at Aalborgs visuelle identitet som industriby er bevaret.
I kommunen findes en anseelig fysisk kulturarv i form af de mange fredede fortidsminder, kirker, herregårde og bevaringsværdige industribygninger samt de velbevarede bygninger fra renæssancen i Aalborg, som Jens Bangs Stenhus og Aalborghus, der vidner om en af egnens storhedstider. Aalborg er i dag en stærk kulturby, der spænder bredt fra det årlige karneval over et kunstmuseum i international klasse til en betydelig litteraturscene, der hviler pa skuldrene af fyrtårne som Jacob Paludan og Jakob Ejersbo, samt ordfestivalen Ordkraft, der hvert ar siden 2011 er blevet afholdt i kulturcenteret Nordkraft. Hvad medieområdet angår, er NORDJYSKE Medier den altdominerende aktor, og koncernen har hovedsæde i kommunen.
Ved Strukturreformen i 2007 blev Aalborg Kommune dannet ved sammenlægningen af Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommuner. Kommunens 38 byer med over 200 indbyggere huser mere end 90 % af befolkningen. Aalborg (inkl. Nørresundby) er som landets fjerdestørste by med 136.017 indbyggere regionens ubestridte hovedby. Aalborg kan inddeles i otte bydele, herunder den tidligere købstad Nørresundby, der af kommunen af planmæssige årsager betragtes som en del af Aalborg. De andre store byer i kommunen er Aalborgforstaden Svenstrup og bolig-, turist- og erhvervsbyen Nibe. De øvrige byer er landsbyer og oplandsbyer med et vist serviceniveau, hvoraf nogle i kraft af deres beliggenhed er blevet pendlerforstæder til Aalborg. Det gælder eksempelvis Klarup, Gistrup, Storvorde og Frejlev samt de nordenfjords Vodskov, Vestbjerg og Vester Hassing. Bolig- og turistbyen Hals ligger ved Limfjordens østlige munding.
Et fortsat stigende befolkningstal er af central betydning for Aalborg Kommunes udvikling. Fra 1970 til 2017 voksede befolkningen med næsten 20 %, og stigningen ventes at fortsætte de kommende tiår. Samtidig er kommunen begunstiget af en relativt stor gruppe i den erhvervsaktive alder.
Kommunen er det økonomiske kraftcenter blandt Region Nordjyllands 11 kommuner. Aalborg Kommune rummer 36 % af regionens indbyggere, og med en betydelig pendling fra nabokommunerne tegner den sig for 40 % af den samlede beskæftigelse. Aalborg Kommune er landets tredjestørste kommune målt på beskæftigelse.
Internationalt orienterede virksomheder præger erhvervslivet. Infrastrukturen med motorveje, international lufthavn, tog, containerhavn og speditionscenter er vigtig for erhvervsudviklingen. Motorvejstunnelen ved Rørdal er i stigende grad en trafikal flaskehals. Folketinget har besluttet placeringen af den tredje Limfjordsforbindelse vest om Aalborg via Egholm, men finansieringen er endnu ikke vedtaget.
Aalborg Kommune rummer en traditionsrig industri, der står for 10 % af beskæftigelsen. Byerhverv som handel og it spiller en stor rolle, men samtidig er der relativt mange offentligt ansatte. Aalborg Universitetshospital er med ca. 6.000 ansatte kommunens største arbejdsgiver.
Uddannelsesniveauet er over landsgennemsnittet, og Aalborg Universitet spiller en afgørende rolle som uddannelsescenter og som partner for erhvervslivet. Samtidig har kommunen prioriteret at bevare mange mindre folkeskoler i landdistrikterne.
Politisk er kommunen domineret af Socialdemokratiet og Venstre og med en lang tradition for en socialdemokratisk borgmester siden 1925.
