Magistratus, betegnelse for såvel den romerske embedsmand som selve embedet, dvs. den romerske øvrighed. Embedsmandssystemet udviklede sig efterhånden til et hierarki, således at rangfølgen i senrepublikansk tid var kvæstor, ædil, prætor og konsul; afslutningsvis kunne man blive censor. Embederne, der var ulønnede, kunne principielt kun besiddes i et år.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet magistratus er latin 'embede, embedsmand', af magister.
Karakteristisk for systemet var kollegialitetsprincippet, dvs. at embedet altid var delt mellem mindst to, der gensidigt kunne nedlægge veto. De afgåede embedsmænd blev medlemmer af Senatet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.