leptin

Leptin, vægtregulerende hormon bestående af 167 aminosyrer.

Leptin dannes i fedtvævet, og dets frisætning stimuleres af et øget indhold af triglycerid i fedtcellerne; det virker på de vægtregulerende centre i hjernens hypothalamus og fremkalder øget mæthed og energiomsætning. Derved hæmmes energiindtagelsen, og energiforbruget øges, hvorved fedtdepoternes størrelse bevares konstant.

En mutation i leptingenet er hos mus ansvarlig for en arvelig fedmeform, der opstår, når det defekte gen modtages fra begge forældre. Musene producerer et defekt hormon uden virkning på hjernen, hvorfor de er inaktive og grovæder sig til svær fedme. Tilførsel af leptin normaliserer dyrenes vægt. Ved en anden arvelig musefedme med sukkersyge (diabetes mellitus) er der forhøjet leptinkoncentration i blodet; sygdommen skyldes en defekt leptinreceptor, således at leptinet ikke kan virke på hjernen.

Leptins virkning er for svag til at forhindre udvikling af fedme forårsaget af fx fed mad og inaktivitet, og koncentrationen i blodet er normalt forhøjet hos fede mennesker. Manglende leptin eller virkning af leptin er imidlertid kun årsag til under 1 promille af fedmeforekomsten, og forsøg på behandling af fedme med leptin har været nedslående.

Ved faste og underernæring falder blodniveauet af leptin, hvilket fremkalder en stærk sult og trang til at spise. Hormonets fysiologiske rolle er at fremkalde sult og fødeindtag ved en truende formindskelse af fedtdepoternes størrelse til under det normale, fx ved hungersnød. Selv meget forhøjet leptinkoncentration i blodet formår ikke at nedsætte fødeindtagelsen hos overvægtige personer.

Leptin er i øvrigt nødvendigt for en normal kønsudvikling hos børn.

Leptin blev opdaget af amerikanske forskere i 1994-95.