Lagting, domstol og lovgivende forsamling for de enkelte retsområder i Norge i middelalderen, såkaldte lagdømmer. Lagtingene svarede til de danske og de svenske landsting, idet dog tingforsamlingerne ikke bestod af lagdømmets befolkning i almindelighed, men af repræsentanter for lagdømmets mindre områder, såkaldte fylker, samt af repræsentanter for kongen og kirken. Efter at lagtingenes funktioner inden for lovgivning i løbet af 1200-t. var overgået til kongen og hans råd, var lagtingene i hovedsagen alene overdomstole med lagmændene som dommere. Lagtingene bortfaldt i 1797 ved oprettelsen af fire stiftsoverretter.