Lagtinget var en domstol og en lovgivende forsamling for de enkelte retsområder i Norge i middelalderen, såkaldte lagdømmer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet lagting, 1. led norsk lag 'lov'.
Lagtingene svarede til de danske og de svenske landsting, idet dog tingforsamlingerne ikke bestod af lagdømmets befolkning i almindelighed, men af repræsentanter for lagdømmets mindre områder, såkaldte fylker, samt af repræsentanter for kongen og kirken.
Efter at lagtingenes funktioner inden for lovgivning i løbet af 1200-tallet var overgået til kongen og hans råd, var lagtingene i hovedsagen alene overdomstole med lagmændene som dommere. Lagtingene bortfaldt i 1797 ved oprettelsen af fire stiftsoverretter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.