lændesmerter

Lændesmerter, lumbago, hekseskud, smerter, som er lokaliseret til ryggen mellem nederste ribbenskant og nederste del af sædepartiet. Hvis smerterne stråler ned i benet, betegnes det iskias.

Anatomisk består lænderyggen af fem lændehvirvler, som hver er forbundet med en bruskskive (diskus) og to små ægte led (facetled eller tapled). Hertil kommer en lang række små og store senebånd og muskler. Næsten hele kropsvægten bæres af lænderyggen, både under bevægelse og i siddende stilling, og yderligere belastes ryggen i forbindelse med løftearbejde.

Flere forhold disponerer til lændesmerter, fx mange tunge løft, mange og belastende vridebevægelser i ryggen samt pludselige og uventede belastninger. Stillesiddende, monotont arbejde er ligeledes en risikofaktor. Også psykiske faktorer spiller en rolle, idet psykisk stress kan være forbundet med forekomst af lændesmerter. Endvidere er tobaksrygning, ringe kondition og lav socialgruppe disponerende. En specifik årsag til lændesmerter kan påvises hos mindre end ca. 25 %. I de fleste tilfælde skyldes smerterne formentlig en overbelastning af ryggens led, sener og muskler, men med de tilgængelige undersøgelsesmetoder kan dette ikke påvises. Der er derfor normalt ikke grund til at tage røntgenbilleder eller blodprøver ved et akut lændehold, medmindre der er andre symptomer, som giver mistanke om en specifik sygdomsårsag. I nogle tilfælde formodes smerterne at stamme fra facetleddene, såkaldt facetledssyndrom. Dette underbygges af, at en lokalbedøvende indsprøjtning i og omkring et facetled i nogle tilfælde kan lindre smerterne. Af kendte, men sjældnere årsager til lændesmerter kan nævnes:

Diskusprolaps , som ofte er ledsaget af nerverodssymptomer i form af iskiassmerter, afsvækkede reflekser, føleforstyrrelser og evt. muskellammelser.

Knogleskørhed (osteoporose) , som hyppigst ses hos kvinder efter klimakteriet. Lændesmerter kan her skyldes et sammenfald af en eller flere lændehvirvler.

Gigtsygdomme, fx Bekhterevs sygdom og psoriasisgigt, kan medføre hvilesmerter og stivhed i lænderyggen.

Medfødte rygsygdomme, fx rygskævhed (skoliose) og Scheuermanns sygdom.

Slidforandringer med slidgigt i tapleddene eller degenereret diskus (se rygsøjleslidgigt).

Infektioner i knogler eller disci, se knoglemarvsbetændelse.

Knoglesvulster, både godartede og ondartede. Ofte er der andre sygdomstegn, men i sjældne tilfælde kan lændesmerter være det første sygdomssymptom.

Forebyggelse og behandling

Det er vigtigt at undgå disponerende faktorer, fx mange tunge løft, vridebevægelser og pludselige rygbelastninger under arbejde og i fritiden. Men det er også vigtigt at undgå langvarigt og monotont stillesiddende arbejde. Dette gælder også i fritiden, hvor mange timer foran fjernsynet eller en computer kan være med til at give lændesmerter. Ryggen bør bevæges og ikke belastes i samme stilling længere tid ad gangen (se ergonomi). Især hos børn og unge med rygdeformiteter er en vejledning med hensyn til erhvervsvalg vigtig.

En målrettet fysisk træning af ryggen synes at have både forebyggende og helbredende virkning. En sådan træning gives på mange sygehuse i forbindelse med de såkaldte rygskoler, hvor der også gives en mere detaljeret information om ryggens anatomi og vejledning om ergonomi.

Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin har også en effekt ved lændesmerter. Sengeleje kan være nødvendigt ved meget voldsomme, akutte smerter, men der er ikke vist nogen gavnlig effekt af sengeleje på selve sygdomsforløbet, og længerevarende sengeleje bør undgås.

Hyppigt anvendte behandlinger som varme, massage, ultralydbehandling, indsprøjtninger m.m. føles af nogle lindrende, men sådanne behandlinger har ingen betydning for sygdomsforløbet på længere sigt. Manipulation af ryggen, se kiropraktik, kan i visse tilfælde afkorte sygdomsforløbet ved akutte lændesmerter, men der er ikke påvist nogen sikker virkning heraf på forløbet på lang sigt. Strækbehandling har tidligere ofte været anvendt til behandling af lændesmerter, men undersøgelser har ikke kunnet dokumentere nogen værdi af denne behandling. Nogle rygpatienter føler behag ved at anvende et støttebælte i rygbelastende arbejdssituationer eller ved bilkørsel. Brug af specialsyede stive støttekorsetter anbefales kun undtagelsesvis ved fx svær knogleskørhed med sammenfald af mange ryghvirvler.

Ved rygsmerter og rygskævhed pga. en forskel på mere end 2 cm i benlængde (anisomeli) kan et indlæg i den ene sko eller en hælopbygning evt. være til hjælp. Operation kan være nødvendig ved diskusprolaps med tryk på nerverne, men mange tilfælde af diskusprolaps bedres uden operation.

Ved befolkningsundersøgelser angiver 20 % at have haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage, og lændesmerter er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Hos 90 % svinder smerterne af sig selv inden for 5-6 uger, men hos 10 % svarende til 2 % af befolkningen bliver smerterne kroniske. I sådanne tilfælde kan lændesmerterne være årsag til invaliditet og helbredsbetinget førtidspensionering.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig