De fleste rygsmerter er lændesmerter.
InjuryMap.
Licens: CC BY 4.0

Rygsmerter er smerter i ryggen. Rygsmerter er hyppigst placeret nedadtil i lænden. Lændesmerter er defineret som smerter mellem de nederste ribben og den nedre afgrænsning af ballerne. Smerter i lænden kan optræde med eller uden uden ledsagende smerter længere oppe i ryggen. Rygsmerter kan være meget forskellige, fx murrende smerter eller voldsomme skarpe smerter. Smerterne kan være forbigående, vedvarende eller tiltagende, og smerterne kan stråle mere eller mindre ned i benene.

Faktaboks

Også kendt som

lændesmerter, dorsalgi (latin), back pain og low back pain (engelsk).

Kortvarige rygsmerter bliver ofte bedre af sig selv ved fortsat bevægelse, men der mangler effektive behandlinger til langvarige rygsmerter. Mange lever et normalt liv med vekslende rygsmerter, men ca. ti procent af befolkningen har daglige begrænsninger på grund af smerter i ryggen.

Forekomst

Bortset fra de første 10-15 leveår er rygsmerter almindelige hele livet, mest midt i livet, lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Og rygsmerter er hyppigt forekommende i hele verden. På verdensplan koster rygsmerter flest tabte leveår med livskvalitet sammenlignet med andre sygdomstilstande.

I højindkomstlande som Danmark angiver ca. 30 procent af befolkningen smerter i ryggen inden for den sidste måned, ca. 50 procent inden for det sidste år og ca. 80 procent i løbet af hele livet. Selvom rygsmerter er lidt sjældnere i lav- og mellemindkomstlande, er forekomsten også der stigende og tiltagende ressourcekrævende. I Danmark lever ca. 950.000 med rygsmerter, og rygsmerter er næsthyppigste årsag til sygemelding og den hyppigste årsag til førtidspensionering.

Typer af rygsmerter

Rygsmerter klassificeres i tre grupper:

  • Uspecifikke rygsmerter
  • Rygsmerter med ledsagende nerverodspåvirkning
  • Anden specifik eller alvorlig rygsygdom

Udover de tre grupper, kan rygsmerter også i sjældne tilfælde skyldes lidelse i indre organer, fx nyrer eller hovedpulsåre, såkaldt refereret smerte.

Uspecifikke rygsmerter

Over 80 procent af tilfældene af rygsmerter er uspecifikke, hvilket defineres ved, at årsagen til smerterne ikke kan findes, også selvom der foretages en MR-scanning. De fleste rygsmerter forsvinder igen, og en MR-scanning er derfor ikke nødvendig ved aftagende rygsmerter, som kun har varet i kort tid, dvs. dage til uger. Forløbet er tilstrækkeligt til at klassificere smerterne som uspecifikke.

Langvarige eller kroniske rygsmerter, dvs. smerter med en varighed på over tre måneder, kaldes uspecifikke, hvis udredning med MR-scanning viser alderssvarende degenerative forandringer, og anden årsag til smerterne kan udelukkes. Ordet slidgigt er ikke dækkende, da de degenerative forandringer i rygsøjlen mest er betinget af alder og arv.

Rygsmerter med ledsagende nerverodspåvirkning

Rygsmerter med nerverodspåvirkning skyldes oftest en diskusprolaps, men kan også skyldes reducerede pladsforhold på grund af degenerative forandringer, såkaldt spinalstenose eller recesstenose (en forsnævring i en rodkanal).

Anden specifik eller alvorlig rygsygdom er sjælden og optræder hos mindre end en procent af dem, som har rygsmerter, dog optræder brud på ryggen hos ca. fire procent. Gruppen omfatter yderligere bakteriel infektion i ryggen, gigtsygdom i ryggen, fx rygsøjlegigt (Bechterews sygdom eller rygsøjlegigt som led i psoriasis) eller kræft i ryggen. Sidstnævnte er meget sjældent årsag til rygsmerter og optræder mest som spredning af kræftsygdom fra et andet sted i kroppen og kun ekstremt sjældent som primær kræftsygdom i ryggen. Kræft i ryggen er også en sjælden årsag til nerverodspåvirkning.

Kroniske rygsmerter

Når rygsmerter har varet i mere end tre måneder kaldes de kroniske eller langvarige rygsmerter, og denne ændring optræder hos 15-30 procent med nyopståede rygsmerter. Mange kan stadigvæk fungere i arbejde og familieliv på trods af vedvarende smerter, hvilket defineres som simple kroniske smerter.

Hvis smerterne bliver en dominerende faktor i livet med påvirkning af psyken, tab af funktionsevne, evt. tab af arbejde og i nogle tilfælde også tab af familieliv, kaldes de komplekse kroniske smerter, som betragtes som en selvstændig sygdom, idet komplekse kroniske smerter også kan være lokaliseret andetsteds end i ryggen. Kroniske rygsmerter er ikke kun et alvorligt problem for den enkelte, men også et samfundsproblem jf. problemerne med at beholde tilknytning til arbejdsmarkedet og i nogle tilfælde førtidspension.

Kort om rygsøjlen

Rygsøjlen er en rørformet struktur sat sammen af ryghvirvler, forbundet fortil af stødpuder i form af bruskskiver (discus eller båndskive) og bag til af knoglebroer med tilhørende leddannelse (facetled). Bruskskiverne består af en blød kerne afgrænset i kanten af 10 lag bindevæv (annulus), som løber på kryds og tværs af hinanden. Skiverne bliver fladere (diskusdegeneration) og mere stive med alderen, og der kommer knogleudbygninger, osteofytter, på overgangen mellem diskus og ryghvirvel (spondylose). Facetleddene bagtil ændres også med alderen hos de fleste, hvilket betegnes rygsøjleslidgigt eller spondylarthrose. Samlet kaldes disse forandringer degenerative forandringer.

Inde i den rørformede struktur forløber rygmarv og nerverødder indtil niveauet svarende til øverste lændehvirvel (1. lændesegment), hvor rygmarven ender. Nedenfor forløber nerverødder i et bundt som en hestehale (cauda equina), og for hvert segment går to nerverødder ud, en i hver side, gennem en åbning skråt bagtil mellem hvirvlerne (foramen). Uden om rygsøjlen er der flere lag muskler, inderst korte muskler og yderst lange muskler, som i et kompliceret samspil med hjernen og rygmarven stabiliserer rygsøjlen og styrer bevægelserne. Der er smertenerver i annulus og alle andre dele af rygsøjlen, men ikke i den inderste del af diskus.

Selv om ryggen kan føles svag, når man har ondt i ryggen, er der tale om en både meget bevægelig og stærk struktur, som kan tåle op til et ton i belastning hos yngre og midaldrende, før den braser sammen. Ryggens struktur er omtalt i detaljer under rygsøjlen (skelettet), ryggen (muskulaturen), ryghvirvel, rygmarven og spinalnerve.

Risikofaktorer for rygsmerter

De fleste rygsmerter opstår uden påviselig årsag. Risikoen for rygsmerter er større ved lidt eller ingen motion i dagligdagen, hvis der er en arvelig disposition eller forudgående tilfælde med smerter i ryggen. Fysisk traume eller et fysisk belastende arbejde øger også risikoen. Desuden er det blevet påvist, at stress og depression kan øge risikoen for rygsmerter.

Fysisk forklaring på rygsmerter

Degenerative forandringer har primært betydning for rygsmerter, når de medfører dårlig plads til nerverødder eller rygmarv hos personer, der også har bensmerter. En MR-scanning af ryggen hos personer med uspecifikke rygsmerter har primært til formål at udelukke svære degenerative forandringer, store diskusprolapser, betændelsesforandringer eller kræft. Hos en stor del af befolkningen ses der forandringer i rygsøjlen (se tabel nederst i artiklen), uden at disse har betydning for rygsmerter, og en overtolkning af almindelige degenerative forandringer skaber ofte mere forvirring end afklaring.

Ved nerverodssmerter og anden specifik eller alvorlig rygsygdom kan årsagen til smerterne identificeres, da en MR-scanning – evt. suppleret med andre undersøgelser – kan vise, hvor sygdommen er lokaliseret. Ved en diskusprolaps med nerverodspåvirkning skal der dog være overensstemmelse mellem den nerverod, som scanningen viser er påvirket, og smerterne. Der skal derudover være overensstemmelse med smerterne og resultatet af den kliniske undersøgelse af benene. En diskusprolaps behøver ikke at være årsag til rygsmerter, da diskusprolaps findes ved MR-scanning hos mindst 27 procent af de personer, der ikke har rygsmerter.

Rygsmerter og forstyrrelser i det smerteregulerende system

Nyere forskning tyder på, at smerterne hos op mod halvdelen af dem, der har kroniske, uspecifikke rygsmerter, kan skyldes en forstyrrelse i det smerteregulerende system, som ligner den mekanisme, der ses ved fibromyalgi. Den type smerter kaldes nociplastiske smerter (noci 'smerte' og plasticitet 'ændringer i nervesystemets funktion') i modsætning til de to kendte smertemekanismer, nociceptive smerter og neuropatiske smerter. Ved nociceptive smerter kan der påvises en skade i sener, muskler eller led, og ved neuropatiske smerter kan der påvises en skade i nervesystemet, mens der ved nociplastiske smerter alene er en forstyrret funktion af nervesystemet. Der er endnu ikke konsensus om, hvordan der testes for evt. nociplastiske smerter, men den teoretiske viden har alligevel fået betydning for forståelsen af rygsmerter, og der pågår forskning mhp. afklaring.

Muskelømhed og rygsmerter

Selvom der kan findes muskelømhed hos personer med rygsmerter, er der ikke dokumentation for, at muskelømhed er årsag til rygsmerter. Der er til gengæld fundet tegn på dysfunktion af muskulaturen hos personer med kroniske rygsmerter, da der er fundet forsinket aktivering af de store stabiliserende muskler, som fra ryggen forløber rundt om maven. Derudover er der fundet vedvarende aktivitet i rygmuskulaturen i foroverbøjet stilling, i modsætning til hos rygraske, hvor muskelaktiviteten ophører i denne stilling, det såkaldte relaksationsfænomen.

Symptomer og forløb ved uspecifikke rygsmerter

Rygsmerter er meget forskellige og kan fx være murrende smerter eller voldsomme skarpe smerter. Smerterne kan være forbigående, vedvarende eller tiltagende og smerterne kan stråle mere eller mindre ned i benene. Det kan skabe bekymring, når ryggen knækker eller knager, men det er normalt harmløst fænomen, der ikke har nogen selvstændig betydning.

Rygsmerter kan opstå ved fysisk belastning eller efter et traume, men opstår oftere af sig selv uden påviselig fysisk årsag, hvorfor betegnelsen rygskade ofte er misvisende. De fleste rygsmerter aftager i løbet af dage til uger. Uden behandling forsvinder nyopståede rygsmerter i ca. 50 procent af tilfældene i løbet af 17 dage, og ca. 85 procent i løbet af tre måneder. Ved rygsmerter af mere end seks ugers varighed, er prognosen dårligere, dvs. at flere får vedvarende smerter.

Smertefrie perioder og forebyggelse af rygsmerter

At have rygsmerter i perioder med smertefri intervaller kan være generende og også belastende i forhold til at opretholde arbejdslivet, men så længe der er smertefrie perioder, er en operation ikke relevant at overveje som mulighed. Ved fysisk belastende arbejde kan der evt. være behov for modificering af arbejdet eller, om muligt, skift til andet arbejde.

Den mest relevante indsats er forebyggende i form af tilstrækkelig fysisk aktivitet i dagligdagen, idet motion, øvelser og træning er den eneste kendte forebyggende indsats mod rygsmerter, hvor der er dokumenteret effekt.

Hvis rygsmerter er vedvarende kraftige i mere end to mdr. og påvirker evnen til at fungere i dagligdagen, eller hvis smerterne stråler under knæniveau, kan det være relevant med en vurdering af smerterne i et såkaldt rygcenter.

Alvorlige symptomer ved rygsmerter

Rygsmerter er ikke farlige, men en sjælden gang imellem kan tilsyneladende uspecifikke rygsmerter skyldes en ikke-erkendt specifik ryglidelse, og det kan vise sig ved advarselssymptomer, såkaldte røde flag. Symptomerne kan være problemer med at kontrollere vandladning eller afføring evt. ledsaget af følelsesløshed i skridtet eller manglende trang til vandladning på trods af et langt tidsrum siden sidste vandladning. Årsagen kan være en rumopfyldende proces i rygmarvskanalen, oftest en stor diskusprolaps, som skal opereres inden for det første døgn. Dette symptombillede, som hedder cauda equina-syndrom, er meget sjældent forekommende, men er vigtigt at kende, fordi der kan opstå vedvarende inkontinens for urin og afføring ved for sent indgreb.

Alvorlige symptomer kan også være manglende kræfter i det ene ben (sjældent i begge ben), så man fx ikke kan gå på hæle eller tæer. Dette symptom kommer typisk mere gradvist, men skal vurderes hurtigt mhp. evt. behov for operation inden for kort tid (dage).

Andre omstændigheder, som indebærer at ryggen skal undersøges nærmere er, hvis rygsmerterne er kommet efter en faldepisode eller en ulykke, hvis rygsmerter opstår for første gang ved alder over 50 år, hvis der er en samtidig følelse af almen sygdom eller feber, eller ved tidligere kræftsygdom. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at kroniske rygsmerter hos yngre (< 40 år) kan skyldes rygsøjlegigt, f.eks. Bechterews sygdom, især hvis der er natlige smerter og morgenstivhed af mere end en times varighed.

Behandling af rygsmerter

Der findes forskellige muligheder for at behandle smerter i ryggen, afhængigt af om smerterne er nyopståede eller kroniske, men der mangler effektive behandlinger mod kroniske rygsmerter. Undersøgelser har vist, at de fleste med korterevarende rygsmerter ikke søger behandling, og at rygsmerterne og begrænsningerne i daglig funktion ikke ser ud til at være værre hos dem, som ikke søger behandling, end hos dem, som søger behandling. I betragtning af rygsmerters evne til at blive bedre af sig selv, er det således forsvarligt at se tiden an for dem, der ikke føler behov for behandling.

Behandling af nyopståede, uspecifikke rygsmerter

Det vigtigste i behandling af nyopståede uspecifikke rygsmerter er grundig information om rygsmerter, som er givet på baggrund af sygehistorie og klinisk undersøgelse, samt rådgivning om fysisk aktivitet. Det er vigtigt at fortsætte med at bevæge sig, i stedet for at holde sig i ro, og at fortsætte med at dyrke almindelig motion. Smerterne kan være så voldsomme, at det kun er muligt at ligge ned, men sengeleje er ikke en behandling for rygsmerter og skal så vidt muligt undgås, da det kan forlænge forløbet. Rygsmerter er ikke farlige, man må hvad man kan. Det kan dog være nødvendigt at informere om mulige alvorlige symptomer og følge op på forløbet.

Selvom uspecifikke rygsmerter har en god evne til at blive bedre af sig selv, har forskningen har vist, at der kan være nogen yderligere effekt af specielle typer øvelser, manuel behandling og varmebælte. Intensiv rygtræning hjælper ikke ved korterevarende rygsmerter, men har god effekt ved kroniske rygsmerter. Mange angiver særdeles god effekt af behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut, men effekten er beskeden i kontrollerede undersøgelser. En stor del af den oplevede behandlingseffekt ved rygsmerter kan tilskrives placeboeffekt. Supplerende smertestillende medicin har beskeden effekt, og paracetamol ser ikke ud til at have effekt ved kortvarige rygsmerter.

Behandling af kroniske rygsmerter

Der findes mange forskellige typer behandlinger, som har en dokumenteret, men beskeden effekt ved kroniske smerter i ryggen.

Der er fundet nogen effekt af konditionstræning, retningsspecifikke øvelser, intensiv rygtræning i maskiner og af motion i form af gåture. I en kontrolleret undersøgelse er der fundet samme effekt af superviseret gang med tempo ½ time dagligt fem gange ugentligt, som af træning på hold eller individuel behandling hos fysioterapeut.

Der er fundet beskeden effekt af manuel terapi, fx ved en kiropraktor eller fysioterapeut, og der er vist nogen effekt af kognitiv terapi, både individuelt og på hold, og ligeledes er der fundet nogen effekt af yoga og mindfulness. Der er kun fundet kortvarig effekt af akupunktur og massage, og der er ikke fundet dokumentation for effekt af støttebælte. Tidligere har korrigering af forskel i benlængde været anvendt selv ved mindre forskel i benlængde, men et større studium har vist, at benlængdeforskel ikke har betydning, så længe forskellen er mindre end en cm og ikke er nytilkommet.

Smertestillende medicin mod kroniske rygsmerter

Selvom langvarige rygsmerter kan være plagsomme og for nogle invaliderende, er smertestillende medicin ikke første valg, da medicinsk behandling ikke har bedre effekt end ovenstående behandling med fx træning eller øvelser. Derudover indebærer medicinsk smertebehandling risiko for bivirkninger, især morfika-baserede præparater. Mere gængse præparater, fx ibuprofen, kan anvendes, men indebærer også risiko for bivirkninger. Supplerende medicinsk smertebehandling kan dog være nødvendig ved voldsomme og langvarige rygsmerter.

En depression samtidig med kroniske rygsmerter kan forværre prognosen for rygsmerterne, og en speciel type antidepressiv medicin (duloxetin) har vist at have en selvstændig effekt på både langvarige rygsmerter og depression, dog med en del mulige bivirkninger.

Prognosen ved kroniske rygsmerter

I et stort studie, hvor ca. 7.500 med kroniske rygsmerter blev fulgt i 11 år, kunne man se, at de kroniske rygsmerter blev bedre hos ca. halvdelen, men samtidig opstod der nye tilfælde af kroniske rygsmerter, således at den samlede forekomst af kroniske rygsmerter var uændret efter 11 år. De, der udover rygsmerter også angav diffuse smerter i kroppen til at starte med, oplevede mindst bedring.

Patienter sygemeldt for rygsmerter

For personer sygemeldt i mere end fire uger, er den bedst dokumenterede behandling en såkaldt ”Brief intervention”. Denne type indsats hjælper de fleste, men ca. 1/3 kommer ikke tilbage fra sygemeldingen i løbet af det første år. Indsatsen består af diagnostisk afklaring, information om rygsmerter og råd om fysisk aktivitet samt tilbagevenden til arbejdet. Rådgivningen består bl.a. i at genoptage arbejde, "når man kan", og indsatsen kan fx varetages af en læge og fysioterapeut med særlig viden om rygsmerter og omfatter sædvanligvis to sessioner.

Den biopsykosociale model

Overordnet indebærer den biopsykosociale model, at behandleren forsøger at identificere de aspekter, der kan have betydning, mhp. at støtte patienten til at blive en aktiv medspiller i processen i stedet for en passiv modtager af behandling.

Den biopsykosociale model danner basis for en mere nuanceret forståelse af rygsmerter end tidligere modeller, som beskriver rygsmerter som resultat af en skade eller som en medicinsk eller kirurgisk lidelse. Denne model blev formuleret første gang i 1977 af G. Engel og blev i 1987 formuleret specifikt ift. rygproblemer af G. Waddell.

Der tages udgangspunkt i, at der er noget i ryggen, der gør ondt, selvom årsagen til smerterne ikke kan påvises. Andre omstændigheder er afgørende for, hvor mange smerter der opstår, og hvor meget de påvirker det daglige funktionsniveau. Det kan være fysiske forhold i individet, fx dysfunktion af led og muskler eller ændret smerteregulering, psykiske forhold såsom en misforstået forståelse af, hvad rygsmerter er, fx overbevisningen om at almindelige rygsmerter er farlige, eller negative tanker om, at smerterne aldrig vil forsvinde (katastrofetanker). Det kan også være angst for smerterne, som medfører uhensigtsmæssig adfærd, såkaldt undgåelsesadfærd (fear avoidance), hvor ryggen fx holdes i ro og skånes, i stedet for at bevæge den. Der kan også være en manglende evne til at håndtere smerterne med aktive strategier i stedet for passive (coping). Endelig kan det være samfundsmæssige aspekter, såsom tungt fysisk arbejde, som ikke kan modificeres. Arbejdspladsens og nære relationers reaktion på rygsmerter kan også have betydning, fx relevant støttende versus overbeskyttende eller afstandtagende adfærd, ligesom kulturelle forhold kan have betydning.

Nyere studier, som tager højde for kroniske rygsmerters kompleksitet

I 2012 blev der offentliggjort en lille klinisk kontrolleret undersøgelse af K. Vibe Fersum et al. som sammenlignede gængs behandling af kroniske rygsmerter med en individualiseret kognitiv terapi baseret på den biopsykosociale model samt en analyse af smerter ved bevægelse og fysisk aktivitet i dagligdagen. Denne undersøgelse viste for første gang overbevisende effekt af en behandling hos personer med kroniske rygsmerter sammenlignet med gængs behandling, inklusive effekt på sygemelding.

En større klinisk kontrolleret undersøgelse af Kent P. et al. publiceret i The Lancet i maj 2023, har igen undersøgt effekten af individualiseret kognitiv funktionel terapi, og behandlingen var ikke kun virksom efter 13 uger, men også effektiv, mht. til at bedre funktionsevnen, dog knap så effektiv mht. reduktion af smerter. Behandlingseffekten var stadig tilstede ved et års kontrollen. Indsatsen blev givet hos praktiserende fysioterapeuter, som forinden havde gennemgået et 80 timers uddannelsesprogram, og indsatsen bestod af i gennemsnit syv sessioner over 13 uger med mulighed for supervision. Disse lovende fund mangler bekræftelse i en dansk sammenhæng, men behandlingsformen er tilgængelig i Danmark.

Diagnosticering af rygsmerter

Langt de fleste rygsmerter kan diagnosticeres tilstrækkeligt ud fra symptomer og klinisk undersøgelse af ryg og ben samt et godartet forløb. Engang imellem kan der være behov for yderligere afklaring, og da anvendes MR-scanning af ryggen i modsætning til tidligere, hvor der anvendtes røntgenundersøgelser. En MR-scanning er en billediagnostisk metode baseret på forskellige typer vævs evne til at tilbagekaste radiobølger under påvirkning af et kraftigt magnetfelt. I forhold til et røntgenbillede, som fortrinsvis viser knogleforandringer, viser en MR-scanning af ryggen et mere detaljeret billede af ryggens strukturer, inklusive diskusprolapser, betændelsesforandringer og kræft.

Forandringer i ryggen uden rygsmerter

Eksempel på MR-scanning af lænderyggen. Der ses ofte degenerative forandringer, som ikke har betydning for rygsmerterne.

/Radiopaedia.org.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Nedenstående tabel viser de hyppigste degenerative forandringer i rygsøjlen hos personer, der ikke har rygsmerter. De fleste degenerative forandringer stiger voldsomt med alderen, dog mindst diskusprolaps og revner i kanten af diskus (annulusfissur eller HIZ=high intensity zone). Degenerative forandringer kan være medvirkende årsag til smerter, men da disse forandringer også er hyppigt forekommende hos personer uden rygsmerter, især midaldrende og ældre, kan de degenerative forandringer kun forklare smerterne hos et mindretal.

Forekomsten af diskusdegenerative forandringer på MR-scanning af lænderyggen hos personer uden rygsmerter. Tabellen viser procent af aldersgruppen, som har den type degenerative forandring, som er anført i venstre kolonne.

Baseret på tal fra artiklen Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations af Brinjikji W, et al. AJNR Am J Neuroradiol. 2015 Apr;36(4):811-6.
Baseret på tal fra artiklen Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations af Brinjikji W, et al. AJNR Am J Neuroradiol. 2015 Apr;36(4):811-6.
lex.dk.

Forklaringer til tabel

Mørkfarvet diskus og facetledsarthrose er normale aldersrelaterede forandringer, som er uden betydning for rygsmerter, medmindre facetledsathrose er udtalt og medfører dårlig plads til en nerverod. Bred udbuling (også kaldet "bulge"), diskusprotrusion (den almindeligste form for diskusprolaps) og annulusfissur er relateret til afsmalnet diskus og kan have betydning for rygsmerter hos et mindretal under 50-årsalderen, især hvis der også er bensmerter. Hos hvem afgøres af en samlet klinisk vurdering ihukommende, at disse forandringer ofte er tilfældige fund, fordi de hyppigt ses hos personer uden rygsmerter, som det fremgår af tabellen. Spondylolisthese, som er en fremadglidning af en hvirvel i forhold til den underliggende hvirvel (hyppigst første korsbenshvirvel eller femte lændehvirvel) kan være en udviklingsfejl fra ungdomsårene, men kan også skyldes instabilitet pga. degenerative forandringer, og tilstanden kan være årsag til rygsmerter.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig