Kreml, i gamle russiske byer en borg eller en befæstet bydel, ofte højt beliggende. Kreml i Novgorod er et af de ældste bevarede anlæg; stenkonstruktioner erstattede her i 1044 de gamle af træ.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kreml er russisk for 'fæstning, borg'.
Bedst kendt er Kreml i Moskva, der første gang nævnes 1147. Den 2,25 km lange ringmur med 19 tårne og hovedparten af dens paladser og kirker daterer sig til Ivan 3. den Store. Italienske arkitekter forestod opførelsen af bl.a. Uspenskij-katedralen (1475-79), hvor kejserne og storfyrsterne blev kronet, og Arkhangelskij-katedralen (1505-08), hvor Ruslands herskere fra 1300-t. til begyndelsen af 1700-t. ligger begravet.
Blagovesjtjenskij-katedralen (1482-90), der indtil 1917 var kejserfamiliens private kapel, rummer en fornem ikonostas af Theofanes Grækeren og Andrej Rubljov.
På katedralpladsen står også Granovitaja-paladset (Facetpaladset, 1487-91), Teremnoj-paladset (1635-36), hvor kvinderne boede, og det 81 m høje klokketårn Ivan Velikij (1505-1600), som er Kremls vartegn. Ved begyndelsen af 1600-t. var Kreml et af Europas mægtigste borganlæg. Senere opførtes bl.a. Arsenalet (1702-36), Senatsbygningen (1776-87), det Store Kremlpalads med prægtige sale for ridderordner (1838-49) og Orusjejnaja-paladset (Rustkammeret, 1844-51).
I tidens løb er flere mindre bygninger nedrevet, senest ved opførelsen af det store Kongrespalads (1959-61).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.