kredsløbschok

Blødningschok (hypovolæmisk kredsløbschok) udløses af blodtab pga. blødning eller tab af vævsvæsker i forbindelse med læsioner, forbrændinger, store opkastninger, diarré eller indre væsketab ved fx bughindebetændelse. Risikoen for udvikling af kredsløbschok er størst ved et hurtigt blod- eller væsketab og er overhængende ved tab af ca. 1 l blod eller 4-5 l væske hos en voksen. Den chokerede person er bleg, koldsvedende, trækker vejret hurtigt, har hurtig, svag puls og lavt blodtryk (koldt kredsløbschok); med tiltagende kredsløbschok indtræder konfusion og bevidstløshed. Behandlingen er begrænsning af væsketab, blodtransfusion eller drop samt understøttende behandling af kredsløb og vejrtrækning, fx med ilt.

Kardiogent kredsløbschok opstår, når hjertets pumpeevne svigter, hvilket fører til faldende blodtryk og vævsgennemblødning. Dette ses ved akut myokardieinfarkt (se hjertekransåresygdomme), svækkelse af hjertemusklen pga. læsion, operation eller blodforgiftning, hjerteklapfejl, hjertetamponade og blodprop i lungerne. En patient med kardiogent kredsløbschok vil frembyde almene choksymptomer med lavt blodtryk, bleg, blåmarmoreret, kølig hud, hurtig, svag, evt. uregelmæssig puls samt desuden ofte tegn på akut hjertesvigt (hjerteinsufficiens), fx lungeødem og fremstående halsvener, og er hyppigt forpint, urolig og rastløs. Behandlingen er smertelindring, ilttilførsel, evt. respiratorbehandling, og kredsløbsunderstøttende lægemidler foruden behandling rettet mod evt. udløsende faktorer.

Septisk kredsløbschok kan udvikle sig ved blodforgiftning (sepsis), når bakterier eller andre mikroorganismer fra en lokaliseret betændelsesproces ad blodbanen sender bakterier (bakteriæmi) eller giftige produkter (toksæmi) rundt i kroppen. En patient med septisk chok har hyppigt høj feber og rød, blussende og varm hud som tegn på udvidelse af karbanen (varmt kredsløbschok). Ved chok og særligt ved septisk chok ses ofte påvirkning af organer eller organsystemer, der ikke fra første færd var inddraget i sygdomsprocessen, fx lunger (choklunge), nyrer (choknyre) eller forstyrrelser i blodets koagulation. Også hjertets pumpekraft kan svækkes (kardiogent chok).

Det septiske choks udvikling og grad vil afhænge af den udløsende årsag, personens alder og forekomst af andre svækkende sygdomme. Der sættes straks ind med antibiotika og kredsløbsunderstøttende behandling: drop, blodtransfusion, blodtryksøgende lægemidler foruden iltbehandling og evt. binyrebarkhormon. Opsporing af betændelsesprocessens udgangspunkt (fokus) og mulig kirurgisk behandling af denne iværksættes. Ved svigt af lunge- eller nyrefunktion kan respirator- eller dialysebehandling være nødvendig.

Allergisk kredsløbschok (vasomotorisk kredsløbschok) udløses af en akut overfølsomhedsreaktion (anafylaksi), når fremmede stoffer (fx lægemidler, insektgifte) som antigener møder allerede dannede antistoffer i kroppen. Allergisk kredsløbschok forekommer sjældent, men kan ledsages af alvorlige symptomer, bl.a. vejrtrækningsbesvær og kramper. Hurtig indgriben med adrenalininjektion og drop er påkrævet.

Smertebetinget kredsløbschok (neurogent kredsløbschok) kan optræde ved alvorlige forbrændinger eller udbredte læsioner og kræver hurtig, intensiv smertebehandling.